grønt, grønt og atter grønt.

[Bella]

Skoven var noget Bella aldrig havde voget at gå ud i. Hendes far, politichefen Charlie Swan, havde advaret hende om at gå derud. Det var farligt derude, havde hun forstået, der gik vilde dyr derude og hun forstod at de var sultne. Hun kunne blive overfaldet af en eller anden ulv, eller bjørn, og dø. Måske var det for det bedste.. Hun ville mest ønske at hun ville blive dræbt, så hun ikke behøvede at vågne op ti lregn og slud hver dag. Hvor hun dog hadede regnen.
Ligemeget, som sagt so gik hun aldrig ud i skoven. Hun vidste ikke hvorfor idag var en undtagelse, men idag tog hun sit første skridt in i skoven. Hun kunne godt forstå hvorfor der ikke var mange der vogede sig herud. Der var fucking creepy herude.. Tåget som bare pokker. Hun måtte indrømme, at der var smukt herude. Lyset skinnede in gennem træernes blade, of farvede alt levende grønt. Også hendes hud så ud til at blive farvet en let grønlig farve. Det var smukt, ja, men hun kunne ikke klare at se så meget grønt.
Bella havde fundet sig en lille lysning hvor hun kunne sidde og beundre alt omkring sig. Det var, i det hele taget, bare hyggeligt at komme lidt væk fra sin far og huset.. Også selvom det så betød at hun skulle sidde og glo på.. klamme, grønne, ting.
Hun havde taget et tæppe med sig, og en lille kurv med frugter I. picnic.. Det var bare så hun, i det mindste, ikke sultede til døde. Oh, og så havde også taget en bog med, som hun lagde sig ned i græsset til at læse.