Gør rent?

[Esme]

Esme gik rundt i huset og gjorde rent, ikke at der var noget at gøre rent, alting var rydet op, og alting var rent, men Esme havde sådan set intet andet at lave.
Esme havde et blidt og varmt smil om sine læber som hun gik rundt med kosten og fejede gulvet som næsten skinnede af at det var så rent.
Esme løftede kun sit blik op for at se om der var nogen fra familien som var hjemme, hvis hun ville gøre flere ting rent ville huset skinde mere end vampyr skinnede når de var ude i solen.
Esme bed sig lidt i læben med et varmt og blidt smil som hun roligt vendte sit blik tilbage ned mod gulvet mens hun roligt fejede videre med et varmt smil...

[Alice]

Alice kom hoppende ind af vinduet som hun jo gjorde så tit, og landede lydløst på gulvet. Hun var alene i dag, alle de andre var stadig i skole, derfor var hun helt lydløs i sine bevæglser. Hun gik stille og roligt op af trappen mod sit værelse, hun havde glemt at åbne et vindue til morges så hun kunne ikke bare komme ind der. Hun stoppede op da hun så Esme, og gemte sig lidt væk hurtigt, hun ville helst ikke opdages i ikke at være i skole. Der var cirka 3 timer til de andre fik fri, og da hun jo var i samme klasse som Jasper, ville hun jo også komme hjem samme tid som ham. Hun havde lidt håbet på Esme var ude og handle eller sådan noget, så havde det været nemmere at komme op på sit værelse uden at blive opdaget. Hun havde snakket med Jasper i skolen, men ikek sagt hun tog hjem, det synes hun ikke de andre skulle vide. Hun var bare lidt plaget af det hele lige for tiden, og kunne ikke holde nogen af dem i skolen ud, det var bare et stort helvede at være der lige i øjeblikket. Men hun havde ikke sagt det til nogen da de andre så ud til at have det fint i skolen, og ikke have nogen problemer med noget der. Hun sneg sig lydløst ind på sit værelse og lykkede forsigtigt døren i efter sig. Hun lod sig blidt falde ned i en stor sækkestol og lå der lidt.

[Esme]

Esme lo kort lavt da hun sagtens kunne mærke at der var nogen som havde kommet ind, og så ud til at gemme sig for hende, dog havde Esme stadig et smil om sine læber som hun roligt fejede videre, og efter lidt tid stoppede hun og kiggede stille hen mod trapperene med et smil og sukkede så og satte kosten fra sig og gik stille hen mod trappen og stilte sig på det første trappetrin og lyttede til hvad for en dør lukkede sig og hun rystede kort opgivende på sit hoved *Alice.* tænkte hun med et smil og kiggede op af trapperene "Alice, vil du være kær at komme herned?" spurgte hun med et mildt smil og lod roligt sin fod træde op på det andet trappetrin og kiggede roligt op af trappen med et smil "Jeg vil gerne snakke med dig, det er vigtigt." sagde hun med et smil og kiggede kort hen mod kosten , bed sig lidt i læben men kiggede så op af trapperene igen, rengørningen kunne vente, det var aligevel ikke som om at det var beskidt, faktisk, var det meget rent.

[Alice]

Alice lå lidt i sækkestolen da hun pludselig hørte Esmes stemme. Hun vidste med det samme at hun var blevet opdaget, og det var ikke lige frem det hun var gladest for, men hun havde sit normale glade og livlige smil da hun roligt stak hovedet ud af døren og kom ud af værelset, og lige så let trippede ned af trappen. Hun så ikek rigtig på Esme, men havde hele tiden sit livlige smil og rolige blik, som var der intet i vejen. "Hvad er det Esme ?" spurgte hun roligt da hun var gået to trin ned af trappen. Nogle gang gik det ikek lige som man ville have, og i et hus fyldt med vampyre, som havde ektra god hørelse var det ikke lige frem ret tit man slap afsted med sådanne ting, det var faktisk utroligt sjældent. Hun så såden lidt på alt andet end Esme, for ar undgå øjenkontakt.

[Esme]

Esme smilte mildt til hende og gik roligt de sidste trin op til hende og stoppede roligt op foreand hende og kiggede på hende med et varmt og mildt blik "Vil du fortælle mig hvad der er galt Alice? jeg kan se at der er noget galt, jeg kan føle det på dig... det passer dig ikke at pjække Alice." sagde hun og lod blidt sin hånd stryge hendes kind og kiggede på hende "Er det noget jeg kan hjælpe med?" spurgte hun med et mildt smil og kiggede varmt på hende og strøg roligt hendes hår om bag øret og smilte mildt til hende "Du kan fortælle mig alting Alice." sagde hun og smilte mildt til hende og lagde en anelse sit hoved på skrå og prøvede lidt at få øjenkontakt med hende, dog lod hun være, da hun så at Alice ikke ville have øjekontakt, så hun kiggede blot på hende med et mildt og varmt smil og havde et lidt undrende blik i øjnene og smilte blot varmt som altid, Alice og alle de andre var vigtige for Esme, meget vigtige for hende, de var som hendes egne børn, og hun ville gøre alting for at hjælpe dem.

[Alice]

Alice så på hende, men uden at skabe øjenkontakt med hende. Hun lænede sig lidt op af muren og smilede stadig. "Vi fik bare før fri det er det hele, jeg pjækker ikke" sagde hun med en rolig stemme, hun havde ikke lyst til at skuffe Esme så hun måtte jo finde på en måde at komme uden om det, med at hun pjækkede, på. Alice så lidt op i loftet, og vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle gøre, det var jo rigtigt, hun var ikek den person der pjækkede så det hele var sådan lidt anerledes for hende. "Det ved jeg godt og det er jeg også glad for, men virkelig det er ikke noget, vi fik bare før fri, fordi vores lærer var syg" sagde hun uden tøven eller rysten i stemmen. Det med facader var hun jo god nok til, så det var ikek problemet. Det var nok mere at hun stod øg løj, noget hun meget sjældent gjorde, og noget hun ikke havde det godt med.

[Esme]

"Alice, hvis i fik fri tideligt idag, hvor er dine søskende så?" spurgte hun og kiggede på hende og sukkede kort og smilte mildt "jeg er ikke sur, og jeg er ikke skuffet Alice, det eneste som skuffer mig ligenu, er at du lyver overfor mig." sagde hun og kiggede på hende og smilte varmt "Du behøver ikke at fortælle mig hvad der er galt, hvis du ikke vil, jeg vil bare gerne have at du ved at jeg er her for dig Alice." sagde hun med et roligt og mildt smil og strøg lidt sin hånd gennem sit hår og kiggede lidt ned og vendte så roligt blikket hen mod Alice igen og smilte roligt og lagde en anelse sit hoved på skrå , hun kunne mærke at der var noget galt, og hun ville meget gerne hjælpe hende, men hun kunne intet gøre hvis hun ikke ville fortælle hende.
Esme smilte blidt og varmt og kiggede på hende og lagde lidt sine arme over kors og kiggede på hende og smilte mildt.

[Alice]

Alice så på hende med et blik som ændrede sig lidt og hun gik ned til Esme og holdt om hende i et kram, hun vidste ikek helt hvad hun skulel gøre og at være i armene på nogen fra familien hjalp altid på det. "Jeg kan bare ikek holde dem ud" sagde hun næsten i en hvisken. "Flere af dem i min klasse render rundt med sår i klassen og lugten af det blod når man sidder ved siden af dem, jeg kan bare ikke klare de ikke gør noget ved det" sagde hun med en trist stemme, det var jo ikke så længe siden der var sket en ulykke og hun havde overfaldet en. Alice stod der lidt før hun bare satte sig ned på trappen, og følte hun bare hun var lidt ubrugelig. Hun sad der og trak benene op under sig. "Jeg kan ikek fordrage de mennesker, de gør mig sindsyg" kom det fra hende. Den ellers altid glade og livlige Alice, som så noget godt i alle der gik på jorden. Det var tydeligt at høre det nok ikke var noget der lige var kommet, men nok havde været der meget længe.

[Esme]

Esme bed sig i læben og krammede hende blidt og lyttede nøje til hende og bed sig i læben og satte sig roligt ved siden af hende da hun satte sig ned og hun lagde blidt sin arm om hende og trykkede hende varmt indtil sig "Jeg ved at det er svært Alice... Men du har ikke brug for alt det, du har ikke brug for det, det er kun noget som du føler Alice, du kan sagtens leve uden det" sagde hun og nussede blidt hendes kind og smilte varmt til hende "Det er okay Alice.. vi har det alle svært, det er ikke nemt, vampyre er ikke et spil.. vi er farlige ,ja, men vi behøver ikke at være farlige for alle." sagde hun med et mildt smil "Dyrene må gerne være bange , men mennskerene? Pyt med det, de skal slet ikke være bange, vi vil ikke gøre dem ondt, for vi lærer at styre vores lyster til deres blod, og du skal nok lærere det fuldstændigt , alting skal nok være helt okay." sagde hun med et mildt smil.

[Alice]

Alice havde det virkelig ikke godt med noget af det. Der var en stort forskel på menneskeblod og dyreblod det vidste hun, og hun prøvede bare at forestille sig at menneskeblod var noget klamt noget der ikke smagte godt, men det var det jo ikke, det smagte virkelig godt, det var jo det der var så svært. "Men hvornår... Hvornår slipper jeg af med den her trang ?" hendes stemme var lav og rystende, som en lille forskræmt pige, hvilket hun jo også sådan lidt følte sig som. "Det sker jo aldrig for Far eller dig, eller Emmett, så hvorfor kan jeg ikke styre det, alle andre kan" hun var virkelig fostreret, det gik hende virkelig på nerverne og hun kunne bare ikke finde styr i noget af det.

[Esme]

Esme bed sig kort i læben og strøg varmt hendes ryg "Jeg ved at det er hårdt Alice, og jeg har selv hårdt med at holde mig fra menneskeblodet, men vores træng til blod, skal være så lille som mulig, og Alice, du klarer dig fint, meget bedere end nogen anden vampyr ville have klaret, der er jo vampyre som er helt ligeglad med om de dræber mennesker, du kæmper for ikke at gøre dem ondt." sagde hun blidt og strøg varmt og blidt hendes kind "Det er okay at være bange... men du har styr på tingene som du gør, også selvom det ikke føles sådan, Alice, du går på en skole fyldt med mennesker, se hvor godt du ordner dig." sagde hun og smilte så blidt og mildt til hende.

[Edward]

Lyden af en dør der blev lukket var højere denne gang, Edward havde taget flugten til Alaska to dage forinden da han havde fået svært ved at styre sig på skolen. Aldrig havde han haft så store problemer med at styre sin træng til menneskeblod som denne gang. Han havde blot forladt palæet uden at give lyd fra sig, uden at fortælle hvad problemet var, dog var han kommet til fornuft og vendt nu tilbage til sit hjem. Han var iført det samme tøj som han havde forladt huset i, og ej lagde han mærke til sin adoptivmor eller søster blot gik han forbi dem begge for at komme op til sit værelse.

[Alice]

Alice havde ikke hørt nogen komme ind og var faktisk også lige glad indtil hun så Edward gå forbi dem, der begyndte hun at undre sig, men hun kunne stadig ikke få tankerne væk fra det med skolen, hun kunne bare ikke holde dem ud, hvorfor kunne de ikke have en skole kun for vampyre det ville være så meget nemmere så skulle hun ikke omgås dem. "Men jeg har jo ikke styr på noget, jeg har ingen kontrol" sagde hun trist og så ikke op, hun ville ikke. Alice så bare ned på sine fødder og blev så helt stille, og sad helt stille, hun havde ikke engang gjort det mindste for at hilse på Edward eller noget, hun tænkte sikkert han også havde haft en god grund til ikke at have været i skole.

[Edward]

Hans vrede var tydeligt og på vej forbi dem knækkede en vase som stod på et bord. han ignoerede det men standsede da han opfattede Alice´s tanker om en skole kun for vampyrer og kom tilbage "jeg er enig, en skole kun for vampyrer ville gør livet lettere" sagde han med en vred tone. aldrig ahvde han haft så stor problemer med at styre sig som i øjeblikket, ikke kun var det vreden men ligeledes sulten som var så indtrængende.