|
|
Post by Alice on Jun 2, 2009 7:49:43 GMT -12
Det var en lidt overskyet dag og det truede med regn og sådanne ting, det var lidt scary at være udenfor faktisk, for alt andet end vampyre altså, de elskede jo den slags vejr. Alice var på vej hjem fra lægen, hun havde haft det mærkeligt på det sidste, og da vampyre ikek kunen blive syge kunen hun ikek forstå det. Hun gik med et stort smil og var lige ved at skrige kunen man se, men alligevel græd hun også. Små tåre løb ned af hendes kinder, da hun kom ind af døren til Cullen palæet, og hun stod i døren lidt før hun gik ind. Hun havde ikke fortalt nogen hun var gået, men hun havde jo heller ikke været væk så længe så det var nok ikek noget de havde bemærket. *Det kan bare ikke passe* tænkte hun både glad og nervøs på samme tid, hun stod der i éntreen og turde ikek rigtig gå ind i stuen.
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 2, 2009 7:56:30 GMT -12
Esme kom gående hen mod éntreen med Carlisle gående efter hende, og hun stoppede op da hun så Alice og smilte vart og mildt "Alice kære, Du ser glad ud idag?" spurgte hun med et blidt smil og lænte sig kort indtil Carlisle og hviskede ham kort noget i øret og smilte blidt til ham og kyssede kort hans læber kort før han fortsatte sin vej ud i stuen og Esme smilte blidt og gik roligt hen til Alice og krammede hende blidt "Er der noget galt Alice?" spurgte hun med et varmt smil og lagde en anelse sit hoved på skrå...
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 2, 2009 8:06:40 GMT -12
Jasper kom gående og havde som sædvanligt sine høretelefoner og gik ud i køkkenet, han havde ikke set Esme eller Alice og gabte for sig selv, mens han nynnede med på musikken i sin mp3-afspiller, han så efter andre men kunne i finde nogle og gik så ud til indgangen og fik øje på Esme og Alice han smilede glad til dem begge og vinkede.
"Hej Alice, hvor har du været?"
|
|
|
|
Post by Alice on Jun 2, 2009 8:11:18 GMT -12
Alice krammede blidt Esme igen og trykkede sig lidt ind til hende. "Nej ... mor... jeg har det helt fint" sagde hun med et smil og var så glad som hun kunen være. Da Jasper kom der ud gav hun Esme et sidste tryk oh slap hende og løb over og krammede Jasper. Hun stalte sig roligt på tær og hviskede noget som kun kunen hører. Han smilede der efter og kyssede ham på kinden. Hun holdt sig lidt ind til ham og var glad, og alligvel havde hun stadig lidt tårer i øjnene. Hun gik hen til Esme igen, og krammede hende igen. Hun kunne bare ikke lade være. "Alt er i den skønneste orden, faktisk tror jeg jeg er helt lykkelig" sagde hun med et smil og stod bare der og krammede hende lidt.
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 3, 2009 1:06:04 GMT -12
Esme smilte varmt til dem og smilte mildt *hvor kært..* tænkte hun med et stort og varmt smil og kiggede på Alice med et mildt smil "Jeg er glad for at du er lykkelig min datter." sagde hun med et varmt og blidt smil og kiggede på hende "Noget som du vil dele med mig, eller måske din far?" spurgte hun med et blidt smil og bed sig lidt i læben og kiggede på hende og lagde en anelse sit hoved på skrå, hun var glad for at se Alice lykkelig, og hun var glad for at se Jasper lykkelig, og hun var glad, for at se dem begge lykkelige, sammen.
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 3, 2009 6:03:22 GMT -12
Da Alice havde hvisket til ham, frøs han fuldstændig og så ud, som var han i chok, han mumlede svagt og usammenhængende.
"Er du... kan det ske?... Jeg... Jeg må lige... gå lidt."
Han gik tilbage ud i køkkenet og satte sig på en stol og så bare ud i luften uden at sige noget eller ligge mærke til folk omkring sig, han kunne ikke tro at det han lige havde hørt var sandt. Ham være... nej, det måtte være en fejl...
|
|
|
|
Post by Alice on Jun 3, 2009 22:57:40 GMT -12
Alices smil forsvandt da hun så på Jasper igen og hun slap Esme, og ville gå hen til ham, men lod være. "Måske tog jeg fejl, det ser ikke ud til at være godt alligevel" sagde hun lavt og lod sig falde ned og sidde med et lille bump. hun så på sine hænder og de rystede lidt, hun var faktisk bange nu. Hun så op på Esme. "Mor ? Er det forkert af mig at være glad ?" spurgte hun så, og lignede en lilel forvirret hvalp, som var blevet væk eller noget. Hun havde store øjne og de dirrede helt og hun lignede en der var ved at græde.
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 4, 2009 6:57:05 GMT -12
Esme bed sig i læben og satte sig roligt ned ved siden af Alice og lagde blidt og varmt sin arm om hende "Nej, slet ikke kære.." sagde hun og nussede blidt hendes skulder og smilte mildt til hende "Vil du fortælle mig hvorfor du er glad Alice?, så jeg kan være glad med dig." sagde hun med et blidt smil og lagde en anelse sit hoved på skrå og smilte varmt til hende og bed sig lidt i læben og kiggede på hende og kiggede lidt hen mod hvor Jasper forsvandt og hun bed sig lidt i læben og kiggede lidt hen mod Alice igen.
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 6, 2009 1:27:14 GMT -12
Jasper havde sat sig ned ved bordet og masserede sin pande.
"gå nu tilbage til hende... Det... det er jo godt..."
Han tog en dyb indånding og smilede, mens han rejste sig og gik hen til døråbningen, lænede sig op af karmen og smilede til Alice.
"Er du sikker på det er rigtigt? hvis det er, så har du gjort mig til den lykkeligste mand i verden."
|
|
|
|
Post by Alice on Jun 6, 2009 20:29:32 GMT -12
Alice så på Esme, hun havde jo ønsket at Jasper skulel fortælle dem det, det havde hun jo også hvisket til ham. Hun så på Jasper da han lænede sig op af dørkarmen. Og nikkede og holdt to fingere op, og tog dem så ned igen for at se væk og stadig ikke se ret glad ud mere, hun var bange for hvordan folk ville reagere nu, og hun var bange for at blive efterladt. Alice krøb lidt sammen. "Jasper skal sige det" hviskede hun lavt, så kun Esme og hende selv kunen hører det.
|
|
