Alene i mørket (?)

[Chirá]

Chirá gik roligt rundt i skoven iført en lang blå silkekjole og bare tær det var mørkt og månen var på sit højeste Chirá havde bevæget sig ud i skoven efter en lille fest og havde forvildet sig ud i en del af skoven hun ikke kendte hendes lange hår gled roligt rundt på hendes ryg da vinden tog det hun gik forvildet rundt og satte sig så i en lysning og begravede ansiket i hænderne ”hvordan kunne jeg være så dum at gå her ud? nu finder jeg aldrig tilbage” sagde hun stille og klynkene til sig selv men så med et op da hun mente at have hørt noget dog kunne hun ikke se noget foran sig men det gjorde hende bestemt ikke mere roligt hun havde et lille sår i den ene håndflade fra at hun havde haft skåret sig for nogen sagde siden men der var kommet skorpe på det kløede dog meget og Chirá havde svært ved at holde sig fra at krasse det op igen.

[Jasper]

Jasper gik igen for sig selv og nynnede med på musikken i sin mp3-afspiller.
"Sail away, my little sister, sail away. to the other side..."
Han havde en mørkeblå T-shirt med bandet 'Kamelot' på. Han grinede for sig selv, da han ikke havde set den T-shirt længe men den passede stadig så han valgte at tage den på. Han slukkede for sin mp3-afspiller og så rundt, da han synes at han kunne høre nogen i nærheden.
"Er der nogen?"

[Chirá]

Chirá for sammen ved lyden af den fremmede stemme ”ja… ja jeg er her” fik hun fremstammet men hun rejste sig ikke op og hun trak sig bare tættere ind til træet mens hun så rundt i mørket for at få øje på personen dog uden held ”hvem er du?” spurte hun ud i mørket med en stemme der dog var mere selvsikker end før ”kom frem så jeg kan se dig” sagde hun så bestemt som hun nu kunne få det frem hun rejste sig dog ikke op og rykkede sig ikke en meter hendes hjerte slog hurtigt hvilket tydeligt viste at hun var nervøs.

[Jasper]

Jasper vendte sig mod stemmen og fik øje på en kvinde, han bukkede høfligt.
"Jasper Cullen, Har De brug for hjælp?"
Han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende.
"Er De faret vild?"
Han satte sig lidt fra hende, med ryggen op af et træ og så lidt op på månen.
*Og jeg som troede det ville blive en rolig aften og så løber man ind i et hysterisk pigebarn*

[Chirá]

Chirá så tankefuldt på Jasper ”er du så også en…?” hun tav da hun ind til nu havde mødt 2 fra den familie som hun var sikker på måtte være vampyrer men hun havde ingen anelse om de andre i familien var det ”jeg er Chirá Numik Von Swira” sagde hun og hendes stemme blev med et helt rolig da hun så ham og kort efter slog hendes hjerte normalt igen ”undskyld jeg reagerede sådan men jeg har ikke været i den her del af skoven før så var lidt ja du ved nok hvad jeg mener” sagde hun og grinte lidt med sin normale søde stemme.

[Jasper]

Jasper grinede lidt over Chirás nervøsitet og rejste sig op.
"Sikke et navn, er det tysk?"
Han satte sig tættere på hende og smilede glad og venligt.
"Hvad mener du? Hvad er jeg også?"
Han lagde hovede på skrå og smilede svagt.
*Hvad er der dog galt med hende?*

[Chirá]

Chirá smilede sødt ”nej det er fransk” sagde hun og grinede lidt ”nårrh bare om du er vampyrer lige som … hvad var det nu han hed … øøh jah kan ikke huske dem.. joo Alice og.. jeg kan ikke huske han navn men er du som dem ?” spurte hun da hun ikke vidste hvordan hun skulle sige det uden at virke dømmende hun smilede og så roligt på ham og sukkede dybt ”joo altså vampyr” spurte hun stille og vidste godt at hun kunne lyde meget dum når hun spurte om sådan noget

[Jasper]

Jasper rejste sig og op grinede svagt.
"Pardon mademoiselle, je suis désolé!"
Han grinede igen og lagde hovedet på skrå, da hun nævnte vampyrere.
"Er De sikker på de har det godt?"
Han satte sig på hug ved siden af hende.
"Skal jeg ikke følge dem hjem?"

[Chirá]

Chirá så på ham med et roligt smil men da hun hørte det sidste trak hun sig blot mere væk fra ham ”tro ikke jeg er dum” sagde hun anklangene ”se ikke på mig som om at jeg er sindssyg jeg ved vampyrer findes” sagde hun og så stadig på ham med det anklangene blik i øjne hun rejste sig og så roligt på ham ”jeg er ikke skør” sagde hun bestemt men roligt og fik et bestemt blik i øjne der viste at hun var sikker i sin sag. Hun gik rund om træet og bakkede væk fra ham ”jeg er ikke skør” gentog hun stille.

[Jasper]

Jasper trak på skulderen og rejste sig op.
"Så kan de bare selv finde hjem."
Han gik lidt væk fra Chirá og nynnede, han satte sig lige så stille og tog sin bog frem og begyndte at skrive.

*Hendes hoved var fyldt med teorier, var han et uhyre. han lignede et, men hans rolige stemme fik hende på andre tanker. Ville han virkelig hjælpe hende?*

[Chirá]

Chirá så på ham og gik igen hen til ham ”hvorfor er din familie sådan? jeg ved hvad nogen af jer er men jeg er ikke sikker på ret mange af jer” sagde hun roligt da hun kom der hen ”bare fordi jeg gerne vil være en betyder det ikke at jeg opdigter ting” sagde hun roligt men ærligt og det var helt tydeligt at hun mente hvad hun sagde hun vidste ikke hvad hun skulle sig og satte sig derfor ned igen ”jeg har lige så meget ret til at være her som du har og jeg skal ikke hjem” sagde hun rolig og så på ham med et bestemt blik.

[Jasper]

Jasper så bebrejdende på hende og smilede så.
"Det har du måske... men det her er mit lille alene-sted. Jeg er ikke vant til at her er andre."
Han skrev lidt videre og lukkede så bogen med et smil.
"Har du mødt Alice?"

[Chirá]

Chirá så roligt på ham ”jah det har jeg” sagde hun roligt og smilede stille for sig selv uden at tænke over det hun rejste sig endnu en gang og børstede sig af ”men jeg har ret til at være her så jeg bliver her så længe jeg vil” sagde hun roligt og så lidt rundt i mørket med et roligt blik i øjne og lod tankerne glide væk og tømte sit hoved.

[Jasper]

Jasper grinede lidt og trak på skulderen.
"Hvis De vil..."
Han smilede lidt skævt og lænede hovedet tilbage.
"Hvad synes du om Alice?"
Han lukkede øjnene og så hende for sig, hendes dejlige smil og øjne.

[Chirá]

Chirá så roligt på ham ”hun minder en del om dig i hvert fald når man nævner vampyrer” sagde hun roligt ”men hun er da en velformet smuk kvinde som virker til at være maget klog” sagde hun roligt men ærligt og så undersøgende på Jasper ”hvorfor?” spurte hun roligt og så tankefuldt på ham dog uden at sige mere eller vise hvad hun tænkte på nogen måde.