en dejlig aften

[Emmett Cullen]

Emmett kom roligt ind af døren og ind i den mørke stue. Han havede fået overtalt de andre til at smutte ud af huset så han kunne få en aften alene med sin elskede Rosalie da det i følge ham var ved at være lang tid siden ja faktisk alt for lang tid siden. Han dækkede op foran pejsen med tæpper og en masse puder så det blev så blødt som muligt. Han var kun iført nogen tæt sidende cowboybukser der som altid sad perfekt på ham. Hans bare overkrop var som altid veltrænede og lyset fra pejsen gjorde at han så bedere ud end ellers. Han gik hen og tog en stor buket roser frem inden han gik hen bagved døren så Rosalie ikke ville opdage ham før hun skulle til at lukke døren. Han smilede stort og kunne næsten ikke vente til hun kom hjem da han havde været væk nogen dage og havde savnet hende utrolig meget.

[Rosalie]

Rosalie kom roligt gående mod palæet... alting lå stille og kun vinden afbrød stilheden. Rosalie ind ånede den friske luft til sig. Hun så op mod palæet og det lod til det lå helt ødet. *det ser vist ikke ud til at der er nogle hjemme idag* tænkte hun og undrede sig hvor de mon var henne. Rosalie var lige kommer fra en hyggelig dag på Gymnasiet... hun nåede døren og trykkede ned i håndtaget og skubbede så døren op. Huset virkede tomt da hun åbnede døren og så ind. Men idet hun lukkede døren brede der et kæmpe smil på hendes læber, da hun fik øje på Emmet, der stod bag døren "EMMET!!" udbrød hun glad og omfavnede ham. Dette havde Rosalie ikke ventet.

[Emmett Cullen]

Emmett lagde armene om Rosalie og holdte hende tæt ind til sig og indåndet hendes for ham helt perfekte duft. "jeg har savnet dig skat" hviskede han med en blid og kærlig stemme. Han slap hende igen og satte sig på knæ foran hende og rakte de knap 30 blod røde roser frem "de er ikke nær så smukke som dig men du fortjener hver eneste af dem" sagde han og smilede charmerende til Rosalie. Han rejeste sig op igen og strøg hendes kind med den ene hånd hvorefter han kyssede hende kort men dog blidt og kærligt. Der kunne på ingen måde herske tvilv om hvorvidt han elskede hende eller om han havede savnet hende da hans øjne strålede af det. Han tog hendes hånd og førte hende blidt hen til puderne hvor han satte sig ned og så op på hende med et kærligt blik mens han ventede på at hun ville komme ned til ham.

[Rosalie]

Rosalie var lykkelig over at se Emmet igen. det var så længe siden. (det følte hun i vær fald) "jeg har også savnet dig min egen" hviskede hun kærligt tilbage. Hun smilte stort da Emmet satte sig på knæ og ragte 30 blod røde roser frem mod hende "Åårh, Emmet. hvor er du bare dejlig" svarde hun og tog sig til hjertet. hun tog imod roserne og gængælde hans blide og kærlige kys. derefter lod hun sig slæbe med over til puderne, hvor hun satte sig ned tæt ved siden af ham, lagde så sin hånd på hans, og så ham dybt i øjne, uden af sige noget. Det var en af hendes bedste dag hun havde haft.

[Emmett Cullen]

Emmett sad længe og så Rosalie dybt i øjne. Han begyndte efter lidt tid at smile da han kom i tænke om en gave han havede købt til hende på turen. Han fiskede en firkantede rød æske frem der indholdte en fin lille halskæde af sølv. Han åbnede æsken for hende og viste hende indholdet. Den havede været dyr men han var ligeglad da kun det bedste var godt nok til hans elskede Rosalie. Han tog kæden ud af æsken og gav hende den på hvor efter han lagde æsken lidt væk "den her er som undskyld for at li ikke tog dig med og så fordi du fortjener alt det bedste jeg kan give dig" sagde han og smilede charmerende til Rosalie. Han kyssede hende endnu en gang men mere dybt denne gang og længere. Han lagde let den ene hånd om livet på hende og holdte hende ind til sig da han gav hende et kys mere.

[Rosalie]

Rosalie så spændt mens han åbnede æsken. hun smilte glad da en sølvhalskæden kom til sygne. "hvor er den pæn" sagde hun muntert. Hun fjernede sit hår, så han kunne få den på. Hun så ned på sølvhalskæden og studerede den nøje. Så, så hun på Emmet med et glad og taknemlig smil. "Tak Skat, det er alt for meget!" hun tog sin anden halskæde af og lagde den over på en lille bord bag dem. "Den må havde været dyr?"sagde hun og så spørgende på ham. det havde du ikke behøvet" hun lod sig putte sig ind til ham, holde kysset, og snussede hans skønne duft til sig. "de duft er tiltrækkende" tilføjede hun charmerende og strøg ham over kinden.

[Emmett Cullen]

Emmett smilede roligt og så hende dybt i øjne "joo altså kun de sidste tre madenders løn og tretusende jeg har lånt af farmand" sagde han op prøvede at se uskyldig ud på trods af at han godt vidste at det måske var lidt i overkanten men det skulle være ægte sølv og selv om han let havede kunne skaffe kæden gratis men han ville betale hver en krone eftersom at den var til hende. Han nussede hende blidt på ryggen og kyssede hende blidt da han ikke kunne holde sig fra hende. "ikke så meget som dig skat" sagde han og kyssede hendes hals hvor efter han indånede hendes duft. Han skillede hende drillende på halsen og så hende så i øjne med et udforderne men charmerende blik

[Rosalie]

Rosalie spærrede overrasket øjne op. "Så meget behøvede du ikke bruge, du kunne sagtens nøjes med at købe en der ikke var så dyr, jeg ville blive lige så glad for den som denne her" hun lagde hånden på halskæden. Men så smilte hun varmt "men jeg er smiret over du vil give så mange penge for en halskæde bare for min skyld." hun lagde hen hånd på hans bryst og nussede den blidt, hun så på ham med et forelsket blik. "jeg elsker dig højre end noget andet" sagde hun og kyssede ham på brystet.
Hun havde undret sig over hvor de andre i familien var, nu var det glemt og der flød kun en strøm af kærlighed igennem hende, det var som om de lige havde mødt hinanden og det var kærlighed ved første blik...

[Emmett Cullen]

Emmett smilede roligt "alt for dig skat" sagde han og flugte hende med øjne. Han så ned på hendes hånd og tænkte kort over hendes ord "nok til at gifte dig med mig ??" spurte han og så op på hende med et blik fyldt med kærlighed men dog kunne man ikke tyde om han mente det eller ej da han gerne ville se hvad hun sagde til det inden han afslørede om han mente det. Hans tanker for rundt i hoved om det han lige havede spurt hende om og om hvad hun mon ville svare til det

[Rosalie]

"ja lige nok til at gift......" Rosalie gik i stå og så måbende på ham. Hun åbnede munden for at sige noget, men der kom ikke rigtig noget frem, hun lukkede den igen. Der gik flere sekunder før hun fik sagt med en glad og overrasket stemme "m..men...mener du det virkelig!" sagde hun rystet og hun kunne nu næsten ikke side stille. Hun kunne ikke se på Emmet om han mente det eller ej, en boblende af følelser og glade kom frem i hende.... hun så spændt på Emmet mens hun hoppede en smugle op og ned på den pude hun sad på.

[Emmett Cullen]

Emmett kunne ikke lade være med at smile da han så hendes reaktion på det. Han kyssede blidt hendes hånd og så hende dybt i øjne med et blik der tydeligt viste at han mente hvad han sagde. "vil du gifte dig med mig smukke Rosalie ??" spurte han stille og håbede virkelig på et ja da han ikke ville gøre sig selv til grin. Godt nok troede mange i byen at de var søskende men han håbede ikke at det ville stoppe det han havde ønsket i de sidste mange år. Han nussede hende stadig blidt på ryggen med den anden hånd og så på hende med et forventningsfuldt blik i øjne der dog viste at han stadig ville føle det samme hvis hun sagde nej.

[Rosalie]

Rosalie så på Emmet med et strålende men samtidig et varmt blik. "der er ikke noget jeg heller vil" sagde hun og rejse sig op. Hun rakte hånden frem og smilte. Hun havde tænkt over det med at gifte sig med ham længe, men hun havde bare ventet på han skulle spørge hende, hvorfor det lige var ham der skulle spørge, viste hun ikke, hun følte det bare forkert hvis hun skulle spørge ham. hun elskede Emmet over alt på jorden og der var intet der kunne skille dem ad. "hvornår skal det forgå?" spurte hun så med et charmerende smil...

[Emmett Cullen]

Emmett rejeste sig op og holdte hende tæt ind til sig mens han smilede stort. "så snart det passer dig skat" sagde han med et smil og kyssede hende blidt. "jeg fandt faktisk en dame på min tur der med glæde til lave en kjole til dig gratis hvis en af os forvandlede hendes søn da det er hans største ønske og ingen andre før har turde. Altså jeg ved vi kan stole på hende for jeg kendte hendes mand... En sand vampyr ven" sagde han stille og håbede let at Rosalie ville takker ja til det da han var klar til at bide hvem som helst for at hans elskede Rosalie kunne få lige den kjole hun ville. Om så han måtte arbejde tre gange så meget som han i forvejen gjorde ville han give hende den perfekte dag

[Rosalie]

Rosalie nikkede "hvis det er det han virkelig ønsker, så er det fint, jeg vil med glæde havde en gratis selv lavet kjole" sagde hun med et smil. "hvad med i næste måned?" tilføjede hun og trykkede sig ind til ham. "så har vi også til til at planlægge hvor det skal forgå osv."hun strøg ham kærligt over kinden med sin ene hånd. "ved du hvor de andre er henne??" hun så spørgende ham i øjne, det ligner ikke dem at være væk i så lang tid" sagde hun undrende. Der havde gået nogle timer nu, og der var ikke dukket en eneste af familien op endnu. Hun så sig tilbage et kort sekund, men ventede så blikket mod Emmet igen. Hun gav ham et lagt og blidt kys på panden

[Emmett Cullen]

Emmett smilede forsat og særligt da han hørte hendes ord "perfekt min elskede" sagde han og nussede hende stadig på ryggen med begge hænder. "jaa altså jeg ville gerne ha dig for mig selv i aften så fik lokkede de andre ud af huset ind til imorgen efter skole og arbejde" svarede han og så kort hen på døren med et skævt smil på læberne. Han vendte igen øjne mod hende og kyssede hende kærligt. Hans glæde var ubeskrivelig stor og han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre da han bare ikke ville slippe hende igen. Hans øjne afslørede tydeligt hvordan han havede det men med hende gjorde det intet at det var synligt. Ilden i pejsen var ved at gå ud og Emmett gik ud fra at klokken nok var lidt i tre men dog var han ikke spor træt.