alene?

[Chirá]

Det var den første morgen i sommerferien og Lamina havde besluttede sig at trodse tågen og tag ned til stranden da det efterhånden var det eneste sted i forks hvor hun følte hun kunne være alene. hun gik rundt langs vandet i godt og ven en halv time inden hun satte sig ned lidt der fra så vandet ikke kunne nå hende. hendes øjne var rettet ud mod havet som hun dårligt nok kunne se for tågen. de sidste halve år havde hun ikke rigtigt lavet andet end skole sager og side nede ved stranden hver gang hun havde mulighed for det. at hun var blevet mere populær var der ingen tvilv om dog havde det de sidste uger gået ned af bakke igen efter hun farvede sit hår grønt og stoppede med at opsøge de andre elever. siden den dag hun havde mødt cheema havde hun ikke stoppet med at tænke på ham særligt da det gik op for hende at hun ikke kunne finde ham nogen steder på skolen og at ingen havde set ham eller retter at folk sagde de ikke havde set ham da hun ikke helt troede på det hvilket dog mere var et håb om at se ham igen der talte end det faktum at han virkelig ikke var der. hun havde i mellemtiden skiftet navn ikke blot en men 2 gange dog var det i første omgang kun efternavn men det ændrede sig hurtigt igen faktisk efter blot 2uger. hun tog sine ben ind til sig og så lidt rundt på stranden inden hendes øjne igen faldte ud mod havet igen. hun bar den samme trænings dragt som hun havde haft på den dag hun mødte cheema i skoven den dag hun havde dummet sig så utrolig meget ja faktisk nok til at hun var overbevist om at det var hendes skyld at han var væk på trods af at han jo ikke havde sagt noget ondt eller sagt at han ikke ville se hende igen. hun var langsomt begyndt at affinde sig med at ingen vegetare vampyre i byen ville forvandle hende og efter at hendes bedste veninde var blevet dræbt for øjne af hende inde i byen af en ikke vegetar havde hun ikke turde opsøge dem alene og ville bestemt ikke lade sådan en frvandle hende i tilfælde af at hun ville ende på samme måde som sin veninde. "hvor er du henne Cheema" sagde hun højt ud i tågen selv om hun godt vidste med sig selv at han ikke ville høre det. hun huskede tydeligt hvordan han havde set ud den dag i skoven faktisk lige så tydeligt som hun huskede hans duft og hans efter hendes mening smukke øjne. klokken burde snart være 12 men ikke en eneste stråle af solens lys kunne slippe igennem den tætte tåge og ned til hende dog kunne man stadig tydeligt se hende når man kom tæt nok på altså.

[Cheema]

Cheema havde faktisk været forsvundet ud i det blå. Han havde ikke lyst til at være der da han havde fundet ud af at han var faldet en smule for Chirá og han havde sagt til hende , eller i hvert fald sig selv, han gerne ville forvandle hende hvis han begyndte at falde for hende. Han ville nemlig ikke risikere at hans elskede skulle komme til skade, men på den anden side var han konstant bange for at han ikke kunne stoppe med at drikke af hende da han var vildt bange for princippet: blodrus.. Han havde trukket i et par sorte jeans og en sort hættetrøje der var slået op. Han havde fået en halskæde der hæng tydeligt om hans hals der lignede lidt en fjer. Han havde desuden flygtet fra at han var faldet en smule for hende ved første øjekast. Han pakkede sig selv helt ind og så ned i jorden. Chirá måtte være væk. Han havde let efter hende i telefonbogen efter han kom hjem igår og de mørke øjne så ned i jorden. Lidt fremme hørte han dog hendes stemme. Han rystede let på hovedet. Nej det måtte bestemt være en drøm at hun skulle være her. Hun var jo væk. Telefonbogen sagde jo ikke hun havde skiftet navn. Hans blik var tomt og koldt. Han savnede hende så inderligt og han var så vred på sig selv over han bare sådan havde forladt hendes side, men det var jo blot fordi han ikke ville falde for hende, men han havde gjort det alligevel. "Chirá hold din kæft" sagde han med en vred stemme da han var sikker på det var en illusion og han var tæt nok på til at hun kunne høre det.

[Chirá]

hun for med et op da hun hørte han's stemme da han var den sidste person hun havde regnet med at se på det sted. hun gik efter lyden da hun kun kunne se han's skygge dog regnede hun med at det bare var noget hun bildte sig ind til hun stod foran ham og så ham i øjne. "jeg... du bestemmer ikke over mig og mit navn er ikke Chirá mere" sagde hun stille og prøvede at virke bestemt selv om der var tydelig gråd i hendes stemme dog ikke fordi hun var ked af det men af glæde over at se ham igen. hun omfavnede ham og knugede sig ind til ham uden at tænke over om han ville have det eller ej. "hvor har du dog været henne cheema?" spurte hun i stilhed og så op på ham uden at slippe ham. "jeg har virkelig savnet dig" hviskede hun stille men dog ærligt hvilket tydeligt kunne høres på hende. hun slap ham dog igen efter lidt tid og gik et skridt tilbage mens hun så uskyldigt væk da det var gået op for hende at hun uden vidre havde holdt om ham på trods af hvor lidt hun vidste om ham. "jeg skiftede navn nogen mådender efter du rejeste" sagde hun stille og så lidt ned "jeg hedder nu Lamina Rosalina DeWillo i stedet for det andet" sagde hun stille og så ham i øjne i noget tid inden hun gik tæt på ham igen dog uden at holde om ham. hendes tanker for rundt i hoved og hendes hjerte slog igen hurtigt dog vidste hun ikke hvorfor hendes krop reagerede som den gjorde på ham. hun skulle endnu en gang til at kramme ham men dog rykke hun sig i stedet væk fra ham og satte sig ned mellem ham og vandet med ryggen til ham. hun gjorde tegn til at han skulle sætte sig ved siden af ham mens hun så op på ham med så rolige øjne som hun nu engang kunne. "hvor har du været? hvorfor tog du afsted? var det min skyld?... har... har jeg gjort noget galt?" sprute hun og kunne ikke holde spørgsmålene inde i sig mere da de havde været der stort set siden han forsvandt.

[Cheema]

Han vendte blikket væk da hun så ind i hans øjne. Hun skulle ikke se hvor kolde de var blevet. Alle andre end hende. Han ville ikke have det. "Thi nu bare stille. Du er en illusion.. Du er væk" sagde han koldt da han ikke ville tro på at hun var der. Han hørte godt hendes glædelsesgråd i hendes stemme og rystede let på hovedet. Hun var ikke ægte. Hun var der ikke. Han havde ikke kunne finde hende eller spore hendes duft. Havde han glemt den? Nej det kunne ikke passe og slet ikke hendes. Han kunne dog kort tid efter dufte den velkendte duft af hende og mærkede så hendes arme omkring sig. Hun var der virkelig. Da hans hjerte var dødt fordi han var vampyr kunne han ikke mærke noget hjerte der slog et ekstra slag, men andre dele af hans krop stivnede kort inden han lagde en hånd i mellem dem og skubbede til hendes brystkasse uden at ramme visse steder på hende. "Det rager ikke dig menneske" sagde han koldt og lod blikket vende ned af da hun sagde han havde savnet hende. Han havde jo også savnet hende og endda ret så kraftigt. Hvorfor skulle hun være sådan der? Om det var hende der slap ham eller ham der skubbede hendes væk vidste han ikke, men hun flyttede sig i hvert fald. Han så lidt op da hun snakkede om hun havde skiftet navn. "Jamen smukt.. Så er det jo også nemt at finde dig igen. Det kan jeg godt se Chirá. Jeg troede vi var bare et hint af venner" fnøs han og var glad for at hun ikke krammede ham igen. Han bed sig selv let i læben da hun sagde hendes nye navn. Hvor var det dog smukt og det passede på sin vis bedre til hende. Det var ligeså smukt som hun selv var. Han så godt hun var på vej hen mod ham igen og gik et skridt tilbage inden hun valgte at sætte sig ned i stedet for at give hende et kram. Han sætte sig ved hendes side. Dog med et vis mellemrum i mellem dem. Han rystede på hovedet til hendes spørgsmål. "Nej det er ikke din skyld at jeg smuttede.. Jeg havde bare brug for at være alene og hvor jeg har været er ikke spor vigtigt" sagde han roligt og slog sin hætte ned så hun kunne se at han var sig selv. Han kunne pludselig huske at han var små forelsket i hende og hvorfor. Han havde et sted ikke lyst til at være det fordi han vidste hun til sidst ville forvandles og et sted kunne han ikke byde hende det. På den anden side ville han ikke bare sådan forvandle hende. Han ville være sikker på det skulle være de to og han havde trods alt nogle år på banen så en smule gammeldags kunne han nu også godt være. I hvert fald hvad angik at skulle giftes og sådan, men lige sex der kunne han godt. Han var nu også yngre end de fleste Cullens så det var nok ligeså meget derfor han var anderledes på det punkt. Han gjorde det dog ikke uden for forhold.

[Chirá]

Da hun hørte tonen i hans stemme og den måde han fnøs på kunne hun ikke undgå at føle sig på størgelse med en mus eller mindre. Hun fik lys til at krype langt langt væk da hun tanken eller retter frygten for at han ikke kunne li hende dukkede op i hende igen som den havde gjort lige da han forsvandt. Da hun hørte ham sige at det ikke var hendes skyld slappede hun dog en smugle af igen da det var en af de ting hun havde frygtet aller mest. Da han fjernede hætten kunne hun dog ikke lade være med at betragte ham i stilhed. I hendes øjne var han det smukkeste væsen i hele verden. Hun vidste ikke om det var fordig han var vampyr eller om det faktisk var ham der fik hende til at se sådan på ham men hun var også ligeglad og eftersom at hun aldrig før havde følt for en vampyr eller et menneske som hun gjorde med ham blev hun langsomt opmærksom på hvad grunden var til at hendes hjerte for afsted. Hun kunne ikke tro det at han virkelig skulle have vundet hendes kærlighed at han af alle personen en som hun knap kendte og en som ikke virkede intreserret i hende. Der gik længe før hun overvejede at bryde tavsheden men hun kunne ingen ord finde der ikke ville gør ondt værre. Hun lod sin hånd glide hen over sandet og forsigtigt ligge den op af hans så hun kunne mærke hans hud mod sin hvilket gjorde at hun blev blev mere sikker på hvad hun følte. *kan det virkelig passe at jeg er forelsket i ham? Vampyren der forsvandt? Det gir dog fin mening med hvorfor jeg har tænkt på ham næsten hele tiden de sidste seks mådender* Hun så ud på søen med et tankefuldt blik i øjne mens hun håbede på at han ikke kunne læse hendes tanker eller vidste hvordan hun følt for ham da hun ville være helt helt sikker før hun gav noget som helst til syne på trods af at man ikke skulle være ret meget blind for at se på hende at hun nød at være i nærheden af ham igen og ikke være ret døv af en vampyr at være for at høre hvor hurtigt hendes hjerte slog afsted. ”så længe du ikke kom til skade så er det vel” sagde hun stille og så igen på ham med et svagt smil i håb om at han ville bløde hende en smugle op.

[Cheema]

Han så lidt ned på deres hænder. Mon hun følte det samme som han gjorde? Burde han tage chancen? Nej. Nej det var dumt. Han kunne ikke læse hendes tænker, men han kunne høre hendes hjerte. "Jeg har det fint" sagde han roligt og tog så hendes hånd. Han lod stille deres fingre flette sammen. "Undskyld jeg skulle ikke have været så kold" sagde han stille og tog fat i hendes hage med den anden hånd for a rette hendes ansigt mod hans for så at lade deres læber mødes i et kys for at sige han havde det på samme måde som hun selv havde det. Han havde kunne fornemme det på hende fordi hun havde lagt sin hånd hvor hun havde det og fordi han havde kunne høre hendes hjerte på den her måde. Han var sikker på hun følte det samme som ham og om ikke andet havde han sagt hvad han følte uden et ord. Det var et kort kys han gav hende, men det var der. Han træk hovedet en smule tilbage da han havde givet hende det og så lidt på hende. "Jeg håber det er ok" hviskede han stille og slap hendes hage. Han håbede bare ikke hun ville blive sur. Det havde nemlig været så kort at hun ikke havde haft en chance for at gengælde det af nogen art. Det havde heller ikke været meningen at det skulle være længere end bare det.

[Chirá]

Lamina nikkede stille da hun undskylde som tegn på at det var oki selv om det faktisk havde gået hende en del på at han var så kold overfor hende. Hun gjorde ingen modstand da han rettede hendes ansigt mod ham men dog kom kysset bag på hende. Hun så ud på vandet da kysset blev brudt og blikket i hendes øjne var ikke til at tage fejl af da det var en bladning af at hun kunne lide det men stadig var chokket over at det var sket. ”det…det oki” sagde hun stille og et smil begyndte langsomt at brede sig på hendes læber da hun igen vendte blikket mod ham. ”bliver du her så denne gang?” spurte hun forsigtigt men en lav stemme men holdte blikket på han’s øjne. *han må ikke gå igen... det kan han da ikke efter det her? Eller retter det håber jeg da ikke* tænkte hun og vendte igen blikket ud mod vandet i noget tid dog kunne hun ikke holde øjne fra ham og så ham i øjne igen med et blik der tydeligt viste at hun følte for ham ja faktisk viste hendes øjne det langt mere end hun var klar over. Hun holdte dog stadigvæk om hans hånd og selv om han var kold gjorde det hende intet da det at hun i det hele taget fik lov til det var nok for hende.

[Cheema]

Han havde jo været kold da han havde været sikker på det var noget han drømte. Det var derfor han havde været så kold og så havde han faktisk forandret sig en smule i tiden han havde været væk. Han var godt klar over hun ikke havde kunne nå at gengælde det, men det havde heller aldrig været meningen. Det havde mere været for at se hendes reaktion end noget andet her i livet. Han så tilbage i hendes øjne og kunne godt se det kærlige i hendes øjne. Han havde det dog skidt med at skulle gå for hurtigt frem for det kunne jo være hun blev tiltrukket af hans vampyr natur. Alt det man normalt brugte til at forføre mennesker af duft og sådan. Han ville være sikker på hun følte for ham og det ikke bare var fordi han var alt det hun gerne ville være. Han så tilbage i hendes blik og kunne se hun faktisk kunne lide ham, men stadig. Han kunne ikke li at forhaste sig. Han nikkede let til hendes spørgsmål og lagde sin ene hånd på hans kind og strøg hende blidt over kinden inden lænede sig frem og begyndte at kysse hende igen. Han havde ikke tænkt sig at smutte igen denne her gang. Han havde tænkt sig at blive her og se hvordan det gik i mellem dem og slog de nogensinde op var han den som var smuttede igen. Han kyssede hende blidt og kærligt og lod der være tid til hun kunne gengælde det hvis det var det hun havde lyst til.

[Chirá]

Noget dybt i hende blev ved med at fortælle hende at det kun var hendes ønske om at blive vampyr der legede med hende og fik hende til at tro at hun følte for ham dog gjorde det næste kys at hun var helt sikker på at det ikke var sandt. Hun gengældte kysset så godt hun kunne da det endnu en gang var kommet en smugle bag på hende at han kyssede hende. Hun klemte hans hånd blidt mens hun holdte kysset som langsomt men sikkert fik hende til at slappe helt af igen så hun kunne nøjes med bare at nyde det i stedet for at tænke for meget over hvorfor han gjorde det. Da kysset blev brudt så hun ned i nogen sekunder inden hun så ham i øjne igen med et blik fyldt med kærlighed og ikke så meget som en dråbe af den tvivl hun havde følt før. Hendes smil var venligt og afslappet presist som det havde været lige da hun så ham igen. *han er virkelig dejlig* tænkte hun stille og kunne ikke lade være med at sukke lettede ved tanken. ”jeg…” hun tav igen og så ham dybt i øjne med et undersøgende men dog stadig kærligt blik men anede ikke havde det var hun havde været ved at sige. Hun havde en stor lyst til at kysse ham igen men holdte dig tilbage da hun ikke rigtigt kunne få sig selv til det men efter nogen minutters overtalelse nærmede hun sig ham dog langsomt og kyssede ham blidt dog kun kort inden hun igen lod kysset blive brudt og hun så lidt ned dog stadig uden at slippe han’s hånd da hun af en eller anden grund ikke kunne.

[Cheema]

Han mærkede hun gengældte hans kys blev gengældt og lod hende holde det så længe hun ville. Han mærkede hvordan hun begyndte at slappe af, men hvis de skulle blive et par ville han ikke gøre det så hurtigt. Det var for tidligt efter han var kommet igen. Det kunne også bare være at hun troede hun følte for ham fordi hun havde savnet ham så inderligt og han ville bare ikke risikere noget. Han så tilbage i hendes øjne da hun brød kysset og så lidt på hende. "Du hvad?" spurgte han stille og bed sig selv let i læben. Dog uden at bide hul af nogen art og sørgede for at holde sine hjørnetænder langt væk. Han så lidt på hende og lod sine fingre glide igennem hendes hår. Han tog sig ikke af om vejret ville ændre sig heller ej lige nu for han sad her med hende igen. Han mærkede hendes læber mod sine da hun begyndte at kysse ham igen og lod sine fingre løbe igennem hendes hår. Han havde kort noget at gengælde det og gav så hendes hånd et klem. "Lad os gå lidt i stedet for at sidde her som to stenstøtter" sagde han med et lille svagt grin og sendte hende et varmt smil. Han vidste godt han kunne være kold af natur og self også i huden, men det var noget andet. Han var vampyr og så meget ældre end hende rigtig så han havde stadig nogle ting der kunne forklares i hans fortid. Han ville dog gerne lære hende bedre at kende også inden han begyndte at være sammen med hende og han ville også helst væk fra stranden selvom den her del af den var vampyrområde, men stadig.. Han brød sig ikke om at være alt for tæt på varulve område.

[Chirá]

Da hun hørte hans sidste ord om at de skulle gå lidt smilede hun roligt og slap han’s hånd hvor efter hun rejste sig op. Hun begyndte at gå i et roligt tempo gennem tågen men sørgede for at være ved siden af ham hele tiden. Hun ønskede at vide mere om ham ja faktisk alt men så ingen grund til at han skulle ville fortælle hende noget før at hun havde fortalt ham noget om sig selv men på trods af det kunne hun ikke komme på noget at fortælle sådan ud af det blå. ”er der noget du vil vide om mig? spurte hun roligt med en venlig stemme og så på ham mens hun forsat gik i det rolige tempo. Hun tog sin øverste trøje af og bandt den om livet da det i hendes hoved var blevet varmere jo længere tid hun havde været der. På trods af hvor mange gange før hun havde været nede ved stranden før hen og hvor mange gange hun havde været der i tågen havde hun pludselig mistede alt form for retningssans og anede nu ikke om hun gik den ene eller anden vej dog gik hun ud fra at det var oki den vej hun gik når nu han var med. Hendes tanker kræsede om ham og om hvor han mon rigtigt kom fra sådan som menneske da hun ikke var helt sikker på om han havde ment at han bare før havde boet i NY eller om han faktisk var født der. Tankerne om ham samt det at være så tæt på ham som hun var ved at gå ved siden af ham gjorde at hendes hjerte stadig slog hurtigere end normalt dog slog det stadig ikke nær så hurtigt som det havde gjort lige da han kom. *gud hvor er det hyggeligt at gå her... uden nogen videre grund men bare gå… langt mere sjovt end at side stille* tænkte hun stille så lige frem for sig mens det venlige og søde smil stadig var plantet på hendes læber og det rolige blik stadig var tydeligt i hendes øjne.

[Cheema]

Da de havde gået lidt tid efter de havde rejst sig tog han blidt fat i hendes hånd så de ikke skulle forsvinde fra hinanden. Han træk let på skulderen. "Jeg ved det ikke.. Måske hvorfor du skiftede navn. Det er ikke nemt at finde en der ikke hedder det man troede hun gjorde" sagde han stille og vidste godt at han indrømmede han havde ledt efter hende efter han var kommet tilbage, men det var så heller ikke helt så slemt. Han kunne komme i tænke om værre ting at indrømme og når hendes hjerte gjorde som det gjorde så var det heller ikke særlig skræmmende hvis han skulle indrømme at han var stukket af fordi han havde været bange for at gøre hende fortræd. Der havde bare været noget over hende han ikke kunne forklare. "For ikke at nævne hvorfor min art er så spændende i dine øjne.. Kan virkelig ikke se der skulle være noget specielt ved min art" sagde han ganske roligt og sendte hende et svagt smil igennem tågen. Han ville gerne vide mere om hende, men det var heller ikke bare sådan lige. Han ville gerne vide mere før de blev mere end hvad de var nu for det var hans ældre side der sagde det. Det var ikke noget man bare sådan lige kunne ændre på af nogen art. Det dejlige ved det lige nu var tåge var at der ikke kom nogen lige med det samme og forstyrrede dem.

[Chirá]

"så du har ledt efter mig?" kom det hurtigt fra hende da hun hørte han's ord inden hun dårligt nåede at tænke over det hvilket dog fik hende til at rødme en smugle da hun tænkte mere over han's ord. "jeg ændrede det begrund af det liv jeg havde før jeg kom her... der var nogen der blev ved med at opsøge mig som jeg ikke ville snakke med" sagde hun stille og så ned ved tanken om det *jeg orker bare ikke alle de mennesker der kendte mig den gang... jeg er jo slet ikke sådan mere* hun var tavs længe mens hun lyttede til han's ord og derefter tænkte over det for at finde et godt svar "i lever længere jeres hud er lysere i er kolde og jeres tænder... og så det at i har en undskyldning for at i kan lide blod" sagde hun stille men ærligt hvor blikket i hendes øjne tydeligt viste at hun mente hvert et ord af hvad hun sagde *han syntes sikkert at jeg er skør nu... men pyt med det han må tag mig som jeg er selv om jeg altid har kunne lide blod... det er ikke min skyld* tænkte hun men smilede dog selvsikkert hvilket fik det til at se ud som om at hun var sikker på at hendes ord var de rigtige at bruge selv om det nok ikke helt var det.