Jagten

[Hope]

Hope kunne ikke lade være med at grine over Edwards kommentar og Emmets reaktion. Var der en ting hun havde lært, var det at brødre altid sloges, ligegyldigt om de så var døde eller levende. Og hvis Emmet og Edward havde tænkt sig at slås vidste hun ikke hvem hun ville holde sine penge på.
Emmet var stor og sikkert også stærkere end Edward, men Edward ville vide hvilken træk Emmet havde tænkt sig at tage.

,,Kvinder som hende der?" SPurgte Hope uskyldigt, og pegede mod et træ hvor en ung og gudommelig smuk kvinde trådte frem. Hun var iført en let, hvid silkekjole og havde glansfuldt blondt hår der gik hende til knæene.
Dette var naturligvis en illusion Hope havde skabt i både Edward og Emmets sind, og kvinden forsvandt da også lige så hurtigt som hun var kommet. Det kunne godt være det bare var for sjov, men Hope havde ikke tænkt sig at holde illusionen alt for længe.

[Edward]

Ganske sandt ville Edward vide enhver træk hans bror ville tage og derfor var Emmett også vagtsom, at tænke og handle på samme tid var vist ikke hans stærke side, eller var det? det ville de begge snart opdage. han smilede da Hope lavet Illusionen og fik Emmett til at vende sit blik mod hende "der kan man se du kan alligevel nares" Edwards hurtige reflekser gav ham også en store foredel især nu hvor han stod så tæt på Emmett at han let kunne vælte ham om "det er en illusion bror" hviskede han i Emmetts øre med en drillende klang i stemmen, inden han ahvde sagt disse ord var illussionen brudt og Edward var tilbage ved det sted han havde stået tidligere.

[Hope]

Hope lo da Emmet væltede med et brag der fik de nærmeste fugle til at flyve skræppende op fra deres reder. Hun sendte et undskyldende blik til Emmet der i samme øjeblik kom op. Han sendte hende et løftet øjenbryn og hun trak på skuldrene.

,,Jeg kunne ikke lade være.” Sagde hun, og han smilede til hende. Inden Hope nåede at undskylde havde Emmet vendt sig mod Edward, klar til at angribe igen. Hope sukkede
”Drenge.” Tænkte hun, og lo. Emmet virkede nu heller ikke som en der bare sådan lige gav op, han mindede hende mere om typen der fik folk til at give op. Og oftest bare ved at se på ham.
Men på den anden side kendte Edward ham, og det var bare for sjov, det var også derfor hun ikke kunne lade være med at grine da Emmet kastede sig over Edward.

[Edward]

Som hurtigt var væk, Emmet kiggede sig omkring og blikket faldt på et træ et godt stykke fra ham "hvad så Edward, er du bange" sagde han udfordrene og gik hen imod ham. Edward smilede blot og lagde hovedet halvt på skrå "nej, men det ændre vel ikke på at du vil have fat i mig" sagde han drillende og hoppede ned igen. Emmett stoppede et stykke fra ham og så intenst på ham "helt ærligt Emmett, du tænker for meget, men jeg ved alligevel hvad du vil gør" sagde han drillende. Edwards blik gled hen over Hope en enkel gang, et glimt var dukked eop i hans karamelfarvede øjne.

[Hope]

Hope lagde hovedet på skrå og så spørgende på Emmet. Et kort øjeblik ville hun næsten ønske at hun kunne læse deres tanker. Der foregik et eller andet mellem dem, som kun de der kunne læse tavse ord, kunne forstå. Og dem var hun ikke en del af.

,,Hvad?” Spurgte hun, og vendte blikket mod træet. Hun kunne sagtens se Edwards blege hud, og glimtet i hans øjne. Hun fulgte Edward da han hoppede ned fra træet og så derefter på Emmet igen, en smule forvirret. Hun missede helt klart et eller andet, selv om det kun var deres ordløse slåskamp.
Hun kunne godt lide at se vampyrer slås for sjov, det var så fantastisk smukt og glidende. Som en form for avanceret dans, for hurtig til det menneskelige øje.
”Let the fight begin.” Tænkte hun, og sendte Edward et skævt smil. Selv sloges hun sjældent, men når hun endelig gjorde var hun faktisk udmærket, selvfølgelig var hun det, det lå i hendes natur. Men hendes evne til at skabe illusioner hjalp også, de kunne altid forvirre en fjende.

((Sorry jeg først skriver nu, har flyttet og har ikke internet i det nye hus.))

[Edward]

Han lagde hovedet på skrå og fulgte sin bror med blikket. *du er min Emmett* sagde han drillende, dette fik blot broderen til at fare på ham og endnu engang var Emmett for langsom for edward der allerede havde fløtts sig. Denne gang stod Edward ved siden af Hope *han bliver snart meget vred* hans stemme dukkede blot pludsligt op i hendes sind. Hendes tanker nået ham dog også og et charmerendene smil dukkede op på hans læber.

///det okay^^///

[Ellbluddy]

Ebay Cialis Offerta cheap cialis Cialis Comprar Valencia Propecia Cheap Online Uk