Stilheden (?)

[Chirá]

Mørket havede igen lagt sig over skoven, og Chirá der elskede skoven i lyset fra månen, havede igen bevæget sig der ud. Chira gik med langsome skridt og så sig omkring i mørket, mens hun holdte sin lommelygte fra for sig, for bedre at kunne se. Hende's lange brune hår, hang som altid løst ned om ryggen på hende, og hendes korte kjole, sad perfekt på hende som den altid gjorde, når hun da havede en på, hvilket var meget sjælent at se. Hun stoppede med et op, og så sig omkring, da hun kom til en lille lysning, da hun mente at have hørt noget i mørket, hun så roligt rundt, og lyste med lygten omkring sig, dog uden at få øje på nogen.

[Edward]

Skoven der havde været mørk og stille få minutter tidligere vågnede. En skikkelse der sad lænede op ad et træ kiggede op de rolige nøddebrune øjne var vagtsomme og dog var de rolige som altid, intet i denne verden kunne ryste Edward Cullen, ingen andre end Bella, den kvinde der havde vakt følelser i ham som ingen anden nogensinde havde formået at vække. Han vendte blikket ud mod det sted hvor lyden kom fra, en kvinde!! Så meget kunne han fornemme ind til videre.

[Chirá]

Chirá fik med ét øje på den frammede, og gik stille hen imod ham. "øhh, du kan vel ikke sige mig hvad kl. er ?" spurte hun da hun havede misted alt form for tidsans. Hun så på ham med et venligt blik, og virkede ikke nærvøs på nogen måde, selvom hun var det det en smugle, da hun ikke var vant til, at støde ind i folk på denne tid af natten.

[Edward]

Han vendte blikket mod hende og betragtede hende med rolige øjne “24:35” svarede han roligt uden at kigge på et ur eller noget, dog vidste han det alligevel, han betragtede hende roligt dog uden at bevæge sig ind i hendes sin for at se hvem hun var, det bekymrede ham ikke ligeså meget som det bekymrede ham at hun var udenfor midt om natten og snakkede med en vampyr

[Chirá]

"oki, mange tak hr." sagde hun med en blød, og venlig stemme. Hun smilte venligt, og så længe på ham, før hun igen åbnede munden, "Hvad laver du endelig her ude, på denne tid ?" spurte hun så, da hun ikke kunne finde på noget andet at sige. Hun svag sin taske op på skuldern, og selv om den så tung ud, og også var det, tog hun sig ikke af det, da hun mente at hun ikke kunne leve, uden de ting der var i tasken. "må jeg sætte mig ?" spurte hun så efter lidt tid, dog uden at se ud til at hun ville sætte sig, før hun fik lov.

[Edward]

“det var så lidt“ svarede han og ventede faktisk på at hun gik “nyder nattens stilhed” svarede han en smule overrasket over at hun spurgte, dog kunne man ikke se det. Han trak på skuldrene “naturligvis” svarede han roligt da hun spurgte om hun måtte sidde ned. Hans blik hvilede på hende, rolig og behersket som tidligere.

[Chirá]

Chira smilede sødt, og satte sig ned over for ham, i den tøre skov bund. "jeg er Chirá Numik Von Swira" sagde hun med en blid stemme, for at presentere sig, "og hvem er du ? om man må spørge ?" spurte hun forsigtigt, og så på ham med et bedene blik, dog uden at tænke over det, da hun jo gerne ville vide hvem det var, hun havede mødt, spicelt fordi at hun ikke var vant til at møde folk, på denne tid af natten.

[Edward]

“Edward Cullen” svarede han roligt, hendes bene øjne fik ham blot til at hæve det ene bryn, han var ikke typen der snakkede så meget og især ikke men mennesker, det gjorde ham blot nervøs. Han tav derfor og vendte blikket mod skoven for at have andet at se på end hende.

[Chirá]

"det glæder mig at møde dig" sagde hun med en venlig stemme, og smilede stadig. Hun tog sin taske, og fiskede en lille flaske op, med noget gennemsigtigt væske, som dog ikke var vand, hun tog en stor slurk, og pakkede igen flasken væk. Hun så undersøgende på ham, men smilede stadig. "forstyre jeg ?" spurte hun efter noget tid, og så stadig undersøgende på ham, da der var noget ved den frammede, der vækkede hendes nyskerighed.

[Edward]

Han betragtede hende lidt tavst uden at vide hvad han skulle sige til hende spørgsmål ”faktisk ja” svarede han, ikke fordi han ville være grov men for hendes egen sikkerheds skyld, selvom han kunne styre sin sult og træng til blod så ville han nødigt miste besindelsen og gør hende fortræd. Han kiggede kort på flasken som endte tilbage i hendes taske inden han igen vendte blikket mod skoven

[Chirá]

"åhh oki, så skal jeg nok gå" Sagde hun og så ned inden hun rejeste sig "men så må du da have det godt" sagde hun stille men venligt, og så på ham med et lille smil, dog var det tydeligt, at hun ikke havede regnet med det svar hun fik. Hun vendte ryggen til ham, og begyndte langsomt at gå væk, men stoppede så op efter kort tid, *han skal da ikke bestemme, om jeg skal være her heller aj, og desuden så kan jeg vel godt være her, uden at forstyre ham,* tænkte hun stille for sig selv, men vendte sig ikke imod ham igen.

//forasten så skulle jeg hilse fra Tezza (aj dårlig vane at kalde hende det men håber da du ved hvem jeg mener) //

[Edward]

Han rystede på hovedet, da hun var væk, dog kunne han høre hendes tanker der morede ham men også gjorde ham nervøs, han vidste jo at hun var tæt på hendes lugt afsløret hende, men at hun var modig og ligeglad med hvad han havde sagt havde fået det charmerende smil frem på hans læber

///faktisk kan jeg ik huske hvem det er..sorry///

[Chirá]

//hun hedder vist Alice her inde, eller hvordan man nu staver til det.//

Chirá Vendte sig om, og gik tilbage til ham med rolige skridt, hun stoppede op foran ham, hvor hun havede stået før, "hvorfor forstyre jeg dig ?" spurte hun med en rolig, men bestemt stemme. Hun så igen underne, men tankefuldt på ham, da hun stadig mente, at der var noget over ham, der virkede anderleds, selv om hun langt fra var sikker, og at hun ikke ville virke dømmene.

[Edward]

han vendte blikket mod hende igen og så nærmest igennem hende "fordi jeg vil være alene menneske" svarede han en anelse hårdt og rejste sig op, fattet hun ikke at han ønskede at være alene, var det så svært at forstå at han ikke ville have at hun var tæt på sig. Han begyndte at gå videre uden at vende blikket mod hende.

[Chirá]

Chirá så på ham med et koldt blik, hvilket man sjælent så. "jeg har lige så meget ret til at være her, som du har" sagde hun i samme toneleje som han havede brugt. Hun stod helt stille, og gik ikke med ham, da hun jo ikke vidste, hvad han kunne finde på at gøre, hvis hun kom for tæt på.