|
|
Post by Edward on Apr 25, 2009 4:31:34 GMT -12
Han gik bare videre uden at svare eller sige nået. Han lod sine tanker finde hende, af en eller anden grund irriterede hun ham mere end han havde troet. Han sneg sig ind i hendes sind og tanker for at finde ud af hvad hu8n tænkte på.
|
|
|
|
Post by Chirá on Apr 25, 2009 5:24:54 GMT -12
*sådan en lille møg unge ! hvem fanden tror han at han er ?...* tænkte hun surt og gik lidt mere fram men stoppede så *men der er nu ret cute, at han sådan skupper mig væk... men jeg har ikke i sinde at gå* tænkte hun stille for sig selv, og så tankefuldt på ham, dog uden at vise hvad hun følte.
|
|
|
|
Post by Edward on Apr 25, 2009 5:31:22 GMT -12
Han vendte sit blik mod hende og så vredt på hende da han hørte hendes første tanker, det andet var dog underligt, at hun tænkte sådan om ham fik ham til at blinke forvirret. Han betragtede hende med et jævnede bryn.
|
|
|
|
Post by Chirá on Apr 25, 2009 5:44:16 GMT -12
Chirá gik hen til ham, så hun stod helt tet på ham, dog uden at røre ham. Hun skulle til at sige noget, da hun tav, og så ham dybt i øjne, med et undersøgende blik. "undskyld men der er bare noget ved dig" sagde hun stille, med en spørgende undertone. Hun stivnede da han så dybere ind i han's øjne, da noget inden i hende skreg, at hun skulle flygte, dog var hende's nyskerighed for stor, til at hun kunne få sig selv til gå væk.
|
|
|
|
Post by Edward on Apr 27, 2009 20:16:31 GMT -12
Han trak sig tilbage så han stod ved afstand af hende "noget ved mig?" gentog han dumt, hvad skulle han sige at han var vampyre hun kunne glemme alt om at få det ud af ham, dog kunne hendes tanker fortælle ham at hun havde opdaget noget, og frygten som lyste ud ad hendes øjne var heller ikke til at atge fejl af.
|
|
|
|
Post by Chirá on Apr 28, 2009 3:44:11 GMT -12
Chira så undersøgende på ham, og dog rykkede hun sig stadig ikke. "Ja der er noget ved dig, jeg ved ikke hvad det er men.." hun tav, men kunne stadig ikke få øjne fra ham. Hun tog et par skridt fram, uden at ane hvorfor, men stoppede igen. Chira's nyskerighed fik hende til at trodse den frygt, der blussede op i hende.
|
|
|
|
Post by Edward on Apr 29, 2009 21:02:22 GMT -12
Selv trak han sig tilbage da hun kom tættere på, kunne hun ikke bare forsvinde og alde ham være i fred, skulle hun absolut genere ham. Han sukke,de hun vidste ikke selv havd hun rodede sig ud i, og det var da syndt. Hans øjne ændrede farve uden at han selv vidste det og vrede blussede op i ham, han knyttede næverne for ikke at hvæsse af hende.
|
|
|
|
Post by Chirá on May 1, 2009 8:01:24 GMT -12
Det gav et lille set i Chirá da han's øjne skiftede farve dog rykkede hun sig ikke det mindeste "hvem er du ?" spurte hun så stille at det kun lige kunne høres alt inden i hende skreg at hun skulle løbe sin vej men hendes nyskerighed gjorde at hun blev hun ville hvide hvordan han havede gjort det med sine øjne og hvad det var ved ham det gjorde at hun ikke kunne få sig selv til at gå
|
|
|
|
Post by Edward on May 2, 2009 2:03:57 GMT -12
“lad…mig..være” sagde han sammenbidt, han ønskede blot at hun lod ham værre vreden i hans øjne kunne ingen tage fejl af, han slog hende snart halvt bevidstløs om eller løb sin vej hvis han overhovedet kunne styre sig så meget. Næverne blev knyttede endnu hårdere at selv knoerne blev hvidere end de allerede var.
|
|
|
|
Post by Chirá on May 2, 2009 8:56:30 GMT -12
Chirá så at han knyttede sine knor mere og gik blot mere frem "du må gerne... bare slå mig... jeg fortjæner det jo" sagde hun med en steme så tom som en ny gravet grav "men jeg går ikke før jeg får svar på det der holder mig her" sagde hun stadig tomt da hun ikke vidste om hun skulle være bange eller bare vræd af en grund hun dog ikke kendte
|
|
|
|
Post by Edward on May 4, 2009 18:57:25 GMT -12
han så vredt på hende "hvad vil du mig" gentog han sammenbidt, og trak sig blot længere og længere tilbage. ej slappede han af et eneste sekund men var anspændt hele tiden. han var selv ved at miste besindelsen. hans blik gled ind i hende og lagde ikke skjul på hadet og foragten for hende.
|
|
|
|
Post by Chirá on May 5, 2009 5:15:06 GMT -12
Chirá gik roligt tættere på som han gik væk fra hende "jeg vil hvide hvem du er og hvordan du gjorde det med dine øjne.... og hvad det er ved dig der gør mig bange" sagde hun tomt men ærligt og tog ikke øjne fra ham et eneste sekundt. Chirá kunne med et mærke at hendes frygt forsvandt dog vidste hun ikke hvorfor.. måske var det hendes nyskerighed der endelig havede vundet helt over frygten men hun vidste det ikke
|
|
|
|
Post by Edward on May 5, 2009 19:41:24 GMT -12
Ham blinkede forvirret da hun spurgte til hans øjne ”gør hvad ved mine øjne?” spurgte han og havde helt glemt at han ahvde været vred. Han snak sammen på jorden få sekunder efter ”kan du bare ikke holde dig fra mig, jeg spørger ikke ind til dit lvi så hold dig fra mit” fortsatte han
|
|
|
|
Post by Chirá on May 7, 2009 5:18:44 GMT -12
"du fik dem til at skifte farve" sagde hun stille og gik hen og satte sig ved siden af ham dog et stykke fra da han sank sammen "jeg kan ikke gøre for det jeg er bare så nyskerig" sagde hun og fik med et tåre i øjne "undskyld" sagde hun stille og så skamfuldt ned hun haved ejo slet ikke tænk på det før han sagde det at han virkelig ikke ville have det
|
|
|
|
Post by Edward on May 7, 2009 23:49:25 GMT -12
Han kiggede på hende med en del forvirring selv havde han ikke vidst at agns øjne kunne skifte farve “du tager nok fejl, det er sikkert lyset” sagde han for at snakke om noget andet, han vendte blikket mod himmelen “jeg er ventet derhjemme, du må have mig undskyldt” sagde han og rejste sig op, selv da hun begyndte at græde kiggede han blot tomt på hende, havde skulle han gøre, han kunne ikke røre hende for så var fanden løs så han trak sig blot bort fra hende.
|
|
