Daywalk in the woods

[Cheema]

Det var midt på dagen. Cheema og de andre i hans klasse, ja faktisk hele skolen havde fri da det var lørdag og dermed en fridag. Det var gråvejr hvilket var til hans held selvom der ikke var andre i nærheden af hvad han vidste af. Det var kun 2 uger siden han var begyndt på Forks gymnasium. Han havde ikke lært nogle at kende endnu sådan rigtig da folk så lidt skævt til ham fordi han rendte rundt med sine sort negle efter hans neglelak. Han kunne ikke lade være. Han havde dog godt set op til flere og ville sikkert kunne identificere dem til, at de ville gå på skolen. Han havde en sort hættetrøje på hvor der stod New York bag på hvilket gjorde de fleste kunne se, at han kom fra NY af. Han havde boet der som barn og kom så vidt som muligt tilbage dertil når han kunne det. Hans sort hår sad ned over hans ene øje. Der var ikke nogle lysstråler der kunne ramme ham her fra hvis solen pludselig kom da der var tågede nede ved skovbunden. Udover det havde han et par sorte skinny jeans på så man virkelig kunne se den spinkle krop. Han havde sin hætte slået ned så den lå og hvilede på hans skuldre og gik i sine egne tænker mens han gik og betragtede skoven og håbede ikke solen ville komme frem mens han var her selvom der vist var noget med de havde lovet opklaring.

[Chirá]

Chirá havde igen trukket i sit smarte designer løbetøj og bevæget sig ud i skoven hun løb i et højt tempo og stoppede op ikke langt fra Cheema og hev efter hvert hun havde løbet længe hvilket kun kunne ses og høres på hendes åndedræt da hun ikke havde svedt så meget som en dråbe hun så rundt men fik ikke øje på noget eller noget så hun satte sig ned kort efter fik hun dog kontrol over sin hver trækning og så rundt men hendes hjerte hamrede stadig af sted som en galoperende hest men efter lidt tid fik hun øje på en hun mente at have set før ”heey!” råbte hun som en hilsen og smilede som altid stort mens hun vinkede ham hen til sig.

[Cheema]

Cheema havde ikke hverken set eller fornemmet det store da han havde lukket så vidt som muligt for sine sanser da han havde været helt væk i at betragte skoven. Da han hørte en stemme vendte han sig mod den og kunne egentlig også godt høre hvordan hendes hjerte hamrede af sted. Han havde set hende i skolen, men han vidste ikke hvem hun var. Han sendte hende et varmt smil. ”Hey” sagde han tilbage og lavede et nik med sit hoved for, at understrege at han hilste på hende. Han kunne nemt se hvad hun lavede derude så det var ikke noget, at spørge om.

[Chirá]

Chirá så på ham med et smil og fulgte ham med øjne mens hun langsomt fik styr på sit hjerte og sin puls ”kan det passe at jeg har set dig henne på skolen ?” spurte hun for at være helt sikker hun rejste sig op og gik hen til ham ”Chirá Numik Von Swira” præsenterede hun sig og nejede let for ham inden hun gik lidt tættere på ”mig en glæde at møde dig” sagde hun med en venlig stemme og hendes franske acsant blev nu meget tydelig da hun sagde disse ord og der kunne på ingen måde være tvivl om at hun var fransk

[Cheema]

”Jeg har i hvert fald set dig” sagde han og sendte hende et varmt smil. Han skulle lige til at give sig til at lege med sin neglelak da den var begyndt, at skalle af og han ikke havde fået det fjernet endnu, men lod sin arm falde ned langs siden igen hurtigt. Han bukkede let for hende da hun præsenterede sig selv. ”Cheema Adrian Morana” præsentere han sig selv i mens og rettede sig op igen. ”Jamen i lige måde” sagde han med et varmt smil. Han kunne godt høre, at hun havde et fransk accent. Selv var han jo amerikaner, men man kunne godt høre svagt han ikke var fra denne omegn af. ”Fransk?” spurgte han roligt med et svagt glimt i øjet da han havde lagt mærke til hendes accent. Han lod sit blik glide op mod trætoppe som før hun havde været kommet. Jo det så ikke ud til solen ville komme i dag sådan som det så ud lige nu. ”Får du løbet?” spurgte han let drilsk og lod sit blik glide over mod hende igen. Han kunne stadig høre hendes hjerte, men rytmen begyndte, at blive mere normalt hvilket var en behagelig tænke for ham.

[Chirá]

Chirá så roligt på ham smilede sit selvvanelige søde smil mens han snakkede og fortalte hvem han var ”oui je suis français” sagde hun sødt med sin tydelige franske acsant ”joo det gør jeg skam jeg har et minimum på 30km om dagen… jeg skal jo holde mig i form” sagde hun sødt og holdte hænderne i siden og det var helt tydeligt at der ikke var så meget som 1gram for meget fedt på hende krop efter hvad folk normalt ville mene hun så lidt rundt inden hun satte sig hen under et stort gammelt træ med mørke lilla blade ”du må undskylde hvis jeg forstyrre dig” sagde hun roligt og smilede stadig ”vil du gøre mig selskab mens jeg hviler mig?” spurte hun og så på ham med let lokkende øjne dog uden at det kom til at virke af særlig meget mere end det endelig var. Hun sukkede dybt og hendes hjerte slog nu næsten normalt igen og det var faldet meget hurtigt da hun satte sig ned og få sekunder efter var det som normalt ”men hvis du har andre ting at lave vil jeg da ikke holde på dig” sagde hun med en sød stemme og et sødt smil hun havde haft kikket meget efter Cheema når hun så ham på skolen og havde nu altid godt kunne lig den måde han så ud på men nu var hun jo heller ikke typen der dømte folk så det kunne også have noget med det at gøre hun smilede stadig og havde stort set tømt sit hoved for tanker da hun ikke ville dømme ham på nogen måde eller lade sine indtryk af ham førhen påvirke hvordan hun så ham nu da han jo kunne være stik modsat end hvad hun havde set på skolen taget i betragtning af at de var langt væk fra skolen at det var weekend og at alle de dumme bøller fra skolen ikke var i nærheden.

[Cheema]

”Sødt accent” kommenterede han da hun sagde på fransk hun var franskmand. Han nikkede sagte. ”Jamen jeg vil da også tror det er vigtig at holde sig i form” sagde han med sit svage smil henover sine læber der var varmt. Han kunne godt se hun var i god form. Det var slet ikke det. Det var tydeligt. ”Det gør ikke noget. Betragtede bare stedet. Begyndte jo først for 2 uger siden så ville kigge på området” smilte han varmt og lod sit blik kort glide udover skoven igen og nikkede så. Han nåede godt at se hendes lokkende øjne og kunne ikke helt stå for dem. ”Jo du må.. Det gør ikke så meget” sagde han med et varmt smil og et glimt i hans øje. Han sætte sig ned ved hendes side. ”Men har jeg ikke og det gør ikke noget. Jeg gik bare rundt og kiggede på omegnen og det kan jeg altid nå” sagde han og sendte hende et varmt smil mens hans øjne glimtede. Desuden var han vampyr så selv hans duft kunne tiltrække et menneske hvis det skulle være. Han selv havde godt set hende, men han gik tit for sig selv pga. den anden var da der var nogle på skolen der havde problemer med hvordan han så ud, men han var ligeglad. Også med det faktum de kaldte ham bøsse når han ikke var det, men til begge køn. Gad han bare ikke forklare dem og havde bare svaret med et ’ja og jeg kan lide det’.

[Chirá]

Chirá så på ham med et sødt smil og lyttede opmærksomt til han’s ord ”jeg kan til hver en tid vise dig skoven hvis det er jeg kender stort set hver eneste sten” sagde hun med sin søde acsant og den venlige tone ”men hygger du dig ellers på skolen?” spurte hun da hun jo ikke kendte så meget til ham men havde da hørt lidt når hun gik rundt på gangene og det hun havde hørt var ikke ligefrem gode ting men hun ville dog høre hvordan han oplevede det selv om hun ikke rigtig vidste hvorfor hun bekymrede sig sådan om en fremmede.

[Cheema]

”Jo tak det ville være fint og flere andre steder hvis du tror du kan holde mig ud så længe” sagde han og blinkede engang til hende mest af alt i drilleri. Han nikkede. ”Ja det ser fint nok ud selvom jeg må indrømme at jeg ikke kender så mange endnu, men det kan jo være at det kommer” sagde han og træk let på skulderen. ”Men det er ikke nemt at være anderledes her.. Tror jeg er lidt af en ener i forhold til så mange andre, men det er bare ikke unormalt hvor jeg kommer fra” sukkede han let og kløede sig let i nakken mens han kiggede en smule ned af så hans hår hæng ind foran hans ansigt og han lige kunne se hende ud under hans hår

[Chirá]

Chirá så på ham med et sødt smil ”det tror jeg skam nok at jeg kan” sagde hun sødt og så lidt rundt ”det ydre skal man ikke tag sig sådan af det er jo kun en skal … det kan da godt være at du ser anderledes ud men et eller andet sted minder vi jo alle om nogen af de andre på den ene eller anden måde så så meget anderledes kan du jo heller ikke være” sagde hun og smilede stort hun syntes selv at det lød lige lovlig filosofisk men hun mente det jo på en god måde.

[Cheema]

Han smilte varmt til hende med hovedet stadig ned af. ”Jamen lyder godt for kan stadig ikke finde så godt rundt” sagde han med et svagt grin og nikkede. Han flyttede sit hoved op af og fjernede sin hånd i nakken. ”Nej jeg ved det godt, men jeg er bare mig selv og er ærlig talt træt af de andre kalder mig bøsse” sagde han med et suk der var dybt. ”Jeg kan jo ikke gøre for de bondejokkere aldrig har set min stil før” sagde han og sukkede igen mens han rullede med øjnene. Det var delvist rigtig, men ik helt.

[Chirá]

”ja nogen gange så er de der bonde folk altså lidt sære” sagde hun og himmede med øjne ”men bare så du ved det så syntes jeg du har en fed stil” sagde hun roligt men det var tydeligt at høre i hende’s stemme og se på hende at hun talte sandt og at hun virkelig mente det hun sagde hun så på ham og tav i lang tid hende’s blik var undersøgende men ikke rigtigt til at læse hun sad nærmest som hun var i trance og så ham dybt i øjne uden rigtigt at vide hvorfor hun gjorde det.

[Cheema]

Han nikkede og små grinede på samme tid. ”Jamen tak” sagde han med et varmt smil. Han tog sin hånd op og begyndte, at pille ved sin neglelak da han synes det var begyndt irriterede ham. Han havde opgivet at finde ud af hendes blik og var derfor begyndt, at sidde og ridse sin neglelak af med sine andre fingre for at få det af. Man kunne se han havde gjort det før da der manglede noget på nogle af dem

[Chirá]

Chirá så længe på ham uden stadig at sige noget hun så lidt rundt i skoven for at finde noget at sige men kunne ikke finde på noget ”hvor kommer du fra ?” spurte hun så efter lidt tid i stilhed da hun ikke kunne finde på andet at sige og selv om at det i hende’s øre lød dumt at spørge om så mente hun alivel at hun var nød til det for at bryde tavsheden da hun ellers ikke kunne komme på noget som helst andet at sige eller spørger om lige nu.

[Cheema]

Han så op da han var næsten færdig med en negl. ”Jeg kommer fra New York så den her by føles ret så lille” sagde han med et lille svagt grin. ”Fra Manhattan faktisk” skyndte han sig at sige. Hvis hun begyndte, at spørge hvorfor han var flyttet var han mere på den end nu. Han var dog ligeglad med hun spurgte. Han kunne jo bare selv have haft gjort det. ”Så er du her fra eller?” spurgte han og kløede sig atter i nakken inden han flyttede på sit hår med den ene hånd