Daywalk in the woods

[Chirá]

Chirá så på ham med et sødt smil ”oki hvorfor flyttede du dog her til ?” spurte hun med et sødt smil på læberne og et lille glimt i øjne ”nej jeg er fra Paris” sagde hun og hende’s acsant blev igen meget tydelig hun smilede stort og så igen lidt rundt uden rigtig at sige mere da hun blot ventede på hans svar og at hun ikke ville sige for mange ting af gangen da hun jo let kunne komme til at virke for ivrig.

[Cheema]

Han bed sig let i læben. Gik jo nok ikke, at sige han boede alene i hans alder. ”amen vi havde ikke råd til at bo der mere ” sagde han stille og smilede skævt. ”Så vi var nød til, at flytte. Det er ikke lige fremme billigt at bo på Manhattan” sagde han med et lille smalt smil. ”Ahh ok.. Hvor lang tid har du så boet her?” spurgte han med et varmt smil. Det kunne jo have været det bare var hendes familie der havde været fra Frankrig af. Han havde godt nok sagt vi, men hun behøvede jo ikke vide det bare var ham.

[Chirá]

Chirá smilede ”nårrh oki…. Hmm i noget tid men ikke så lang tid som jeg kunne have gjort” sagde hun med et smil om læberne ”du kan jo altid komme på besøg hvis du får lyst jeg bor ikke så langt her fra” sagde hun med et smil og så lidt rundt igen med et opmærksomt blik i øjne som om at hun havde hørt noget ”men du ved vel at der er mange ting i denne by som folk ikke vil kendes ved og ikke vil tro på ikke sandt?” spurte hun med en gådefuld stemme uden at se på ham.

[Cheema]

”Jamen man ska jo starte et sted jo” sagde han med et smil og så over på hende. Han flyttede igen på sit hår da det var faldet ned foran hans ene øje. ”Jamen kan da godt være jeg gør det så.” sagde han og sendte hende et var smil og rystede så på hovedet da han ikke helt vidste hvad det var som hun mente og lignede lidt et stort spørgsmålstegn for at være helt ærlig. Han havde ikke fattet hvad det var hun mente. ”øhh” mumlede han og så lidt ned i jorden igen. Det havde været spild af tid at rette på håret da det faldt ned igen

[Chirá]

Chirá så roligt på man ”mange ville sige jeg er skør men jeg har selv mødt nogen af dem… der er en del af de her… altså vampyrer” sagde hun med fare for at lyde dum ”du må selv om om du vil tro på mig bare du ikke siger jeg er skør for det er jeg ikke” sagde hun med en bestemt men sød stemme der ikke ville siges imod hvilket også var tydeligt at høre.

[Cheema]

”Vampyre?” spurgte han og lød overrasket. Han var det dog ikke helt da han havde, kunne fornemme nogle af dem gik på skolen da der var nogle han ikke kunne høre hjertet på dem. Han havde også et par gange stødt ind i det nede i byen. Han ville også helst lyde overrasket blot for, at han ikke skulle afsløre sig selv som at være en selv. Han havde dog kiksede en smule i sit forsøg på at lyde overrasket og lød derfor kun halv overrasket da han havde tænkt kort på noget andet. Han træk let på skulderen. ”Jo hvorfor ikke” sagde han stille som om han ikke tog sig af det og halvt troede på hvad hun sagde til ham. Han håbede bare ikke at hun gennemskuede ham så let her

[Chirá]

Chirá så på ham med rolige øjne men fik pludselig et ubestemmeligt blik i øjne hun gik hen til et hult træ og hev en lille taske frem som hun havde gemt der for nogen dage siden hun tog den med hen til ham og så ham dybt i øjne ”du er ikke særlig overbevisende” sagde hun roligt men nærmest som om at det var et spørgsmål hun hev hånden ned i tasken og hev en lille lommelygte op med et rødt træskaft ”men du har vel ikke noget imod at..” hun smilede og ventede ikke på svar før hun tændte den lille men meget skarpe lampe og pegede lyset fra den hen mod han’s hals ”uv lys” sagde hun kort og ventede kort tid for at se om han’s hud reagerede hun var blevet meget opmærksom på selv de mindste ting der kunne tyde på vampyrisme og den måde Cheema havde reageret på havde vægget hende’s opmærksomhed og hun kunne ikke holde sig selv tilbage hun måtte vide om han var en af dem eller aj ”undskyld men jeg er bare meget ops for tiden” sagde hun så stille at han kun lige ville kunne høre det hun gik tættere på med langsomme skridt og lyset fra lygten blev stærkere på han’s hals som hun nærmede sig ham med rolige men faste skridt.

[Cheema]

Han fulgte hendes handlinger med sit blik. ”Jo jeg er så” sagde han og missede med sine øjne. Han så hun tændte for UV lys. Godt nok var det kunstigt, men det gjorde stadig hans hud skinnede. Bare i væsentligt mindre grad end det ville i solen. Han skyndte sig at trække sin hætte op i hån om, at hun ikke havde set hans hud skinnede den smule som det gjorde da det ikke var normalt og hans hud selv var en smule følsom over for kunstig UV lys. ”Det går nok” sagde han og holdte sin hætte med den ene hånd. ”Du blinder mig bare med den lygter der” sagde han med et svagt grin i håb om at han kunne bruge det som undskyldning at han havde fået den i øjnene og ikke det med hans hud.

[Chirá]

Chirá slukkede den med det samme da han trak hætten på og gik helt hen til ham ”jeg så det godt” sagde hun stille og smilede skevt ”bare rolig jeg siger ikke noget til nogen” sagde hun og grinede ”jeg skulle bare lige være sikker” sagde hun og grinede lidt inden hun smed lygten ned i tasken og smed tasken hen i en lille busk ikke langt der fra ”du må undskylde mig opførsel men jeg har studeret vampyrisme siden jeg var 7 og jeg blev for kort tid siden bekræftet i at i findes så det kan godt være at jeg er lidt oppe at køre for jeg har altid ønsket at blive en” sagde hun stille men hurtigt og tænkte slet ikke over hvad det var hun sagde men da hun hørte sine egne ord tav hun og holdte sig for munden og man kunne tydeligt se at hun fik farve i kinderne ”aj undskyld” kom det stille fra hende da hun fik fjernede hænderne igen hun så på ham med uskyldige øjne mest af alt som en hundehvalp der tigger ved bordet og dom ved at den får noget hvis den er sød nok ”undskyl jeg ved ikke hvad der gik af mig” sagde hun stille og anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

[Cheema]

Han holdte stadig hætten for hans ansigt. Han havde aldrig i sine mange år blevet afsløret uden at han havde været nød til at flygte igen. Han træk hætten ned igen og sukkede dybt. ”Meget muligt, men du aner ikke hvilken fare du udsætter dig selv og mig for når du afsløre mig på den måde” sagde han med et dybt suk og rejste sig op. Han vendte ryggen til hende. ”Blive vampyr? Tror du det er nemt at være det?” spurgte han med et lavt fnys og så over mod hende. ”Du er jo ikke rigtig klog” sagde han med et dybt suk og så hendes undskyldende øjne. Han stod og kiggede på hende og rystede på hovedet. ”Det er jo lidt for sent nu ikke? Ikke gå rundt og se om du kan finde os alle sammen.. Vi er ikke alle lige venlige.. Bare så du ved det. Tag det her som en form for venlig advarsel” sagde han og sendte hende et lille smil og sætte sig på hug foran hende. ”Du skal tænke dig bedre om Chirá. Jeg kender dig ikke særlig godt, men det er virkelig ikke den bedste måde at gøre tingene på” sagde han og fik lagt sine hænder på hende ved et uheld. Bare på hendes hænder.

[Chirá]

Chirá fik nu et koldt blik i øjne da hun hørte han’s ord ”jeg er ikke skør” snærede hun og gik lidt væk ”jeg er ikke bange for nogen og slet ikke sådan nogen svage vegetarer” sagde hun is koldt men da han rørte hende’s hånd stivnede hun og det kolde blik i hende’s øjne forsvandt helt som havde det aldrig været der ”undskyld jeg ved ikke hvad der gik af mig” nærmest hviskede hun og så på ham med undskyldende øjne ”men jeg er ikke skør jeg er bare meget nyskerig” sagde hun stille og så ned som om at hun skammede sig over det.

[Cheema]

Hans næsebor dirrede ved hendes ord om vegetarer. Han fjerne hurtigt sine hænder fra hende af igen da han kunne mærke en inder vrede i sig selv stige. Han hørte slet ikke hendes undskyldning og skubbede hende i træet bag der hvor de havde siddet. ”Skal jeg slå dig ihjel? Er det sådan du vil have tingene?” spurgte han med en vred stemmeleje og et iskoldt blik og lagde en hånd om hendes hals og løftede en smule op i den uden at han strammede så meget til, at hun kom til skade. ”Jeg har dræbt før og jeg kan gøre det igen, men det er ikke det jeg ønsker menneske” fnøs han og slap hende så hun dumpede de få cm ned på bænken. Han lod ikke sit blik slippe hende på nogen måde. ”Jeg nægter pure at dræbe fordi et menneskebarn finder mig ynkelig.. Nysgerrighed kan være farligt. Jeg ville ikke have noget mod at forvandle dig, men så skal du gud hjælpende også se at opføre dig pænt overfor mig hvis det nogensinde skal ske” fnøs han. Han var normalt ikke typen der blev vred, men lige det at kalde ham svag trickede ham når det var hans største frygt hun legede rundt med på den måde

[Chirá]

Chirá så på ham med rolige øjne og virkede på ingen måde skræmt af det han gjorde men da hun hørte han’s sidste ord som der et svagt smil frem på hende’s læber ”hvis jeg nu lover at være rigtig rigtig sød vil du så forvandle mig engang?” spurte hun og så på ham med hunde øjne hende’s ryd gjorde en smugle ondt efter slaget mod træet men hun lod sig ikke mærke med det og lod bare som ingen ting ”bebe søde Cheema” sagde hun med sin søde franske acsant og så stadig på ham med hunde øjne det var tydeligt hvilket svar hun ønskede og at hun virkelig ville gøre sig umage hende’s øjne viste alt om hende’s tanker der viste hende fra hende’s bedste side ”jeg skal nok være en rigtig lille engel” sagde hun med den sødeste stemme hun kunne finde og tog stadig ikke øjne fra ham.

[Cheema]

"Spar mig for det der. Det har ikke noget at gøre med hvor sød du er, men hvordan du er som person. Jeg vil simpelthen ikke være skyld i du fortryder et eller andet. Jeg er nød til at kende dig, men je gider ikke høre mere om jeg er svag fordi jeg er vegetar" sagde han og fnøs mest af alt det sidste. "Er det forstået?" spurgte han med endnu et fnys og så koldt over på hende. Normalt blev han ikke sur, men vise ting kunne få ham til at blive sur og sådan var det bare. "Selvom jeg ikke kan forstå du er så facinerede af os. vi er ikke andet end uhyr da slår ihjel og lever i alt evighed med vores forbandelse" sagde han og rystede let på hovedet da han slet ikke kunne se det fede i altid ved at være vampyr

[Chirá]

Chirá så på ham med et lille smil ”det er en aftale” sagde hun roligt og så lidt rundt inden hun igen så på ham ”Det er bare alt ved jer… og jeg ser ikke sådan nogen som dig som uhyre… så ville jeg mere sige at min slags er uhyre” sagde hun roligt som var det det mest normale at tale om i verden hun rejeste sig og gik lidt rundt som om at hun ledte efter noget helt bestemt inden hun dog satte sig ned igen ”men du må undskylde det jeg sagde om dig jeg ved ikke hvad der gik af mig” sagde hun stille men det var dog helt tydeligt at se og høre på hende at hun mente hvad hun sagde.