Sød musik

[Alice]

Alice så på ham, hun kunen ikke helt falde til ro men det hjalp da lidt det han gjorde. "Jeg gjorde det igen, jeg dummede mig.... Der var en her dreng, han lugtede bare så godt, jeg kunen ikke holde det ud, mit hjerte slog så hurtigt, jeg kunen nærmest se blodet flyde ud af huden på ham, det var bare denne her fantastiske følelse af energi og smag, jeg kunne ikke holde mig selv tilbage" Alice snakkede så hurtigt det var næsten umuligt at forstå et eneste ord af det hun sagde. Fordi hun snakkede så hurtigt var nok fordi hun var nervøs og panikkede lidt stadigvæk.

[Edward]

Han gloede på hende, hans øjnene var blevet større og han gav slip på hende, han prøvede at få styre på sine tanker “nu tager vi den lige med ro, er han så død?” spurgte han for at få det hele med, hvis han var død ville han vide hvor hun havde gjort af liget, hvis han ikke var død var de nød til at få fat i ham, at der gik en vampyr rundt i byen og drak sig mæt af alle og enhver han mødte var ikke kun farligt for ham men for dem alle især hvis drengen havde set ende.

[Alice]

Alice tog sig til hovedet og rodet lidt i det allerede virkelig uglede hår, "Ja jeg dræbte ham, jeg gik i panik, jeg rev hovedet af ham lige efter og jeg gemte liget i en hule i skoven" sagde hun med en meget lille stemme og væk var hun, på vej ud for at finde liget, hun ville være sikker på at det satdig var der at der ikke var sket noget, og at det med at drengen havde fundet det ikke var sket endnu. Alice ville ikke skabe problemer, hun ville bare gerne falde til, være så stærk som de andre mentalt.

[Edward]

Han sukkede ”fint så finder vi liget” sagde han mildt ”og finder et bedre sted til det, men vi gøre det sammen” sagde han og understreget med tonen at de gjorde det sammen, hun var ikke helt på toppen og han ønskede ikke at slippe hende af syne, at drengen var forsvundet ville hurtigt komme frem men i så fald måtte de få liget af vejen. Han strøg hende blidt over kinden og tog hendes hånd ”du føre and” sagde han med en mild stemme.

[Alice]

Alice var hurtigt fremme ved det sted liget var, og heldigvis var det der endnu, ingen havde fundet det. hun flyttede bladene og alt det der lå over, og man kunne se lige, hovedet var revet af og lå ved siden af, og der var næsten intet blod der overhovedet. "Her er det, det er ham der" sagde hun lavt. Drengen var nok omkring 15 og han så ikke ud til at være en af de mest upopulære. Alice så ned, følte sig virkelig lille, hun følte hun var den mindste ting i universet så dårligt havde hun det med det. "Undskyld....." kom det fra hende, i en lille og trist stemme, hun var virkelig ked af at det var sket. "kan vi ikke finde en måde, hvor på far ikke finder ud af det her? please"

[Edward]

Han sukkede, synet af liget fik ham til at få kvalme, han havde ikke rørt et menneske længe og følte sig sjældent tiltrukket af nogen af dem, dog havde han selv på det sidste haft problemer som han indtil videre kunne styre. ”vi begraver ham, et langt sted herfra” sagde han så efter få minutters tavshed ”vi må finde på en måde som gør at du ikke let giver op” sagde han derefter da han havde taget liget op ”du tager hovedet” sagde han

[Alice]

Alice sank en klump og så på ham, hun ville bare så gerne kunne være som ham nogle gange, men hun var yngre og havde stadig ting at få styr på, hun havde jo ikke kun sit liv, hun kunen se alles liv. Hun gjorde som Edward sagde og tog hovedet. "Far siger det samme, jeg prøver det gør jeg virkelig, men please bare ikke fortæl det til far" bad hun blidt og så på ham med trist øjne, hun ville gerne bare glemme det her, og komme af med det så hurtigt som muligt. Alice var efter hånden faldet ned igen, hvilket jo var godt nok, men hun kunne stadig ikke lide tanken om, at deres adoptivforældre ville stå der når de kom tilbage. Alice vidste de havde følt hun var der.

[Edward]

Han sukkede “det nytter ikke noget at skjule det for Carlisle, du ved at han alligevel ville få det ud af mig om jeg kan lide det eller ej” sagde han med et suk, ”bliv her, jeg henter bilen” sagde han og lagde liget fra sig bag et træ, de stod tæt ved en vej så det var lettere at få bilen frem på den måde. han smilede beroligende til hende ”jeg kommer tilbage alene så bare være rolig” sagde han og satte i løb mod huset, han standsede ikke før han havde fået fat i sin sølvgrå Volvo og dukkede snart op på vejen igen.

[Alice]

Alice var væk da han kom igen, hun var ikke der, men liget lå der dog endnu. Alice var blevet bange, for at de havde fundet hende og hun ville bare helst ikke snakke med dem lige nu, så hun havde gemt sig. I tiden der var gået, den korte tid, havde hun set på sig selv, tænkt over hvor eget hun stadig manglede at gøre bedre, og hvor meget hun manglede at lære. Alice sad gemt i toppen af et træ og rystede lidt over det hele, hun kunen slet ikke få sig selv til at komme ned, og da slet ikke hvis Esme eller Carlisle var der, hun stolede på Edward, men hun vidste også de ville være lidt mistænkelige hvis Edward bare kørte uden at sige noget om hvor han tog hen.

[Edward]

Edward steg ud af bilen og sukkede, han kaldte på hende gennem tankerne *Alice, jeg er alene bare kom frem* han vidste at hun var der et sted og at hun var bange det forstod han udmærket men der måtte gøres noget og det havde han tænkt sig at gøre, han lastede liget i bilen. Han havde brugt tankestemmen for ikke at få andre uvedkommende til at komme rendende for at se hvem det var selvom er sjældent kom nogen i den del af skoven.

[Alice]

Alice var ikke så langt væk igen, hun havde bare gemt sig så hurtigt om hun kunne. Da hun hørte hans stemme i hendes hoved, smilede hun lidt og hoppede ned fra træet, og stod et stykke fra ham, hun gemte sig lidt bag træet. "Hvad tror du de vil gøre når jeg kommer tilbage?" hun lød helt som en lille pige, det var hun jo også, for vampyrer var hun bare en lille splejs, hun var den yngste i familien, men dog ikke det nyeste medlem. Så selvom Edward så yngre ud end hende, var han stadig en slags storebror for hende.

[Edward]

Han smilede og rystede på hovedet “rive hovedet af dig og smider dig i havet” svarede han med et drillende smil “hvad skulle de dog gøre, andet end at prøve at hjælpe dig” svarede han mere alvorligt denne gang. Han tog hende ved hånden og trak hende med hen til bilen åbnede døren og nikkede som tegn om at hun skule sætte sig ind, derefter lukkede han døren og satte sig ind ved siden af hende og tændte for bilens motor.

[Alice]

Alice synes slet ikke han var sjov, men hun sagde det ikke, hun smilede bare, for han havde jo lidt ret. Hun satte sig ind i bilen, og sukkede lidt. "Du har nok ret, men tror ikke de bliver glade i hvert fald" sukkede hun stille og havde lyst til at hamre hånden ned i noget, men kom til at tænke på det nok ikke ville være klogt at smadre bile på det. Alice så på Edward og smilede lidt til ham. "Tak, du er virkelig en stor hjælp, bror" sagde hun med et sødt smil og så igen ud af bilens forrude.

[Edward]

han sukkede og rystede på hovedet, ”jeg vil ønske jeg kunne gør mere søs, men du ved at selvom jeg måske kan styre sulten bedre end dig så har vi alle vores andfalde, den dukker op når man mindst forventer det og dette r der man skal være på vagt og bede om hjælp fra sine nærmeste”han vendte blikket mod hende, de var allerede kommet langt ud fra byen og kørte sydpå

[Alice]

Alice hørte ham, tydeligt, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Det var længe siden hun sidst havde haft et anfald og hun havde håbet der havde ville gå meget længere før der var kommet en som havde hendes smag af blod. "Jeg vil bare gerne kunne gøre far stolt, han har gjort så meget for mig, men det ser ud til jeg bare skaber problemer for ham" sagde hun lavt og så ned på hendes hænder i hendes skød. Hun rystede en smule, og havde ikke rigtig ro over sin krop, men det var der jo heller ikke noget af sige til når hun havde det så dårligt med sig selv.