Liste tå

[Alice]

Det var sent, meget sent og månen skindede smukt på himlen, stjernene var klare og det var lunt med en lille kølig brise. Alice var sneget sig op på bjerget og gik nu bare rundt og så på det hele. Hun gik med små lydløse næsten svævende skridt og hoppede rundt på bjerget. Hun havde ikke fortalt nogen hvor hun var taget hen, hun havde ikke gidet forstyrre dem, da alle drengene havde siddet og spillede kort eller sådan noget, og pigerne bare havde snakket. En typisk nat for Cullen familien. Alice trippede rundt og havde det sjovt, hun kunne godt lide at være ude i det fri, og det var jo en dejlig nat at være det på.

[Jasper]

Jasper havde tabt flere gange i kortspillet og var blevet træt af det, han tog en lille bog, han plejede at skrive historier i, den var gemt godt væk, da mange af dem var meget personlige. Han kløede sig kort i nakken og overvejede hvor han ville gå hen. Natten var smuk og tiltrak ham som en kvindes parfume, han smilede kort for sig selv og blev enig med sig selv om at gå op på bjerget, så han kunne nyde natten fuldt ud i stilhed, højt over alle andre. Han arbejdede sig hurtigt op af bjerget og satte sig ned. Han nynnede lavt Måneskinssonaten af beethoven og begyndte at skrive:
*Natten var dejligt nedkølende efter en varm dag og Alice tog en dyb indånding, hun sad på en sten og ventede... Men hvem ventede hun på?*
Jasper var helt opslugt af sine tanker og teksten at han slet ikke lagde mærke til Alice.

[Alice]

Alice hoppede let rundt, så let man ikek kunne høre hende. Hendes helt ballet agtige bevægelser, og hendes glade smil, passede godt ind i bjergets skønhed. Hun så slet ikke hvor hun gik hun havde lukekde øjne og var bare glad for at være der. Hun vidste dog godt at drengene nok alle tabte til faren, da han nogle gange snød lidt i kortspil, og da Alice havde sagt nej til at være med, havde han nok også haft en større chance, da hun altid opdagede det hvis nogen snød. Hun lallede lidt rundt på en kant høj oppe på bjerget, og det så mange gange ud som om hun var ved at falde. Hun gjorde det dog ikke, men gik bare videre på kanten, og begyndte at synge.

[Jasper]

Jasper løftede hovedet og så op, helt stille og med et kort smil. Han lukkede bogen med et højt klask og rejste sig op, han vendte sig hurtigt om og fik øje på Alice. Han vinkede til hende med et smil og piftede højt.
"Alice!"
Han smilede og betragtede hende, mens hun dansede rundt, hun var lige så smuk som natten og alle stjernerne.

[Alice]

Alice hørte bogen og det gav hende et mindre chok, hun gled ud over kanten, men landede på en gren og stod helt roligt og let på den så den ikke knækkede. Hun grinede bare og smilede. Der var forlangt til nogen vilel kunne nå hende, og hun var ikke sikker på om hun kunne hoppe så højt. Hun så op og ventede lidt, hun vidste det ville komme, hun vidste der ikke ville gå længe før hun hørte Jasper råbe og løbe hen for at se hvad der var sket med hende, og hun ventede på det. Han kunne måske hjælpe hende op, hvis hun sprang og fik fat i hans hånd. Men det var jo lidt af en risk, men hun var parat til at tage den, hun vilel gerne op derfra.

[Jasper]

Jasper gjorde store øjne og løb over til kanten.
"Åh gud, Alice! Bare rolig jeg er på vej."
Han så ud over kanten, med et ansigt hvidt af panik, han ville aldrig tilgive sig selv hvis der var sket hende noget.
"Alice, er du okay?"

[Alice]

Hun smilede og grinede som hun plegede. "Jeg har det fint Jasper, bare rolig. Men jeg ved ikek helt hvordan jeg kommer op her nedefra" sagde hun med en blid og rolig stemme. Hun vidste at Jasper var bange for at der skulel ske hende noget, det var nok derfor hun ikke havde forstyrret og sagt hvor hun tog hen. Hun så på ham og på kanten, det ville være pænt dårlig timing hvis hun fik et syn nu, så ville hun falde. Men hun vidste det nok ikke ville ske. Hun så på Jasper og trak vejret dybt, før hun satte af fra grenen og hoppede op og kun lige fik fat i kanten. Hun kunne godt holde fast, men hun kunen ikek trække sig selv op, da hun havde lidt for travlt med at fokusere.

[Jasper]

Jasper rystede på hovedet af sig selv og sukkede opgivende, mens han smilede.
"Du tager livet af mig..."
Han greb hurtigt fat i hende og prøvede at hjælpe hende op, da hun tog fat i kanten.
"Nu skal jeg hjælpe dig, skat."
Han smilede nervøst til hende og sukkede igen.
*Pinligt, Jasper. Meget pinligt*

[Alice]

Alice fik fat i hans hånd, og hev lidt ned, men ikke hårdt og kom op på den måde. Hun smilede da hun var oppe og nejede fint som et lille dril. "Det var det show min herre" drillede hun med et stort smil på læberne. Hun drillede kun Jasper på den måde, og det var for at få ham til at føle sig mere værd at hun gjorde det. Alice smilede og tog blidt hans hånd og såpå ham med sit normale glade og lidt provokerende smil. Hun var bare Alice og det kunen ingen ændre på. Men selvom hun nolge gange ikke virkede som det, bekymrede hun sig meget, rigtig meget for alle dem hun holdt af, og især Jasper. Alice viste det bare ikke så meget. Hun så på Ham og smilede lidt mere. "Ude og skrive igen ser jeg" sagde hun med en sød og blid tone i stemmen, og smukke rolige og glade øjne.

[Jasper]

Jasper grinede og rystede på hovedet af Alices drillerier.
"Det var et fremragende show, frøken."
Han bukkede som svar på hendes nejen og smilede glad til hende, da hun tog hans hånd, han nussede hende forsigtigt over håndryggen og så hende i øjnene.
Han rødmede lidt og gemte bogen om bag på ryggen.
"nåeh... øh... Nej, det... jeg gik mig bare en tur og jeg ved aldrig hvornår inspirationen kommer. Desuden tabte jeg lidt for mange gange i kortspil."

[Alice]

Alice var flad af grin da hun hørte det med kort spil, hun vidste med det samme hvorfor, og det var svært for hende ikke at grine. "I opdager det bare aldrig, i opdager aldrig når far snyder" lo hun og smilede. Hun grinte så meget hun næsten helt fik tåre i øjnene af det. Hun smilede og gik roligt væk fra kanten og satte sig på en en sten. Hun så på Jasper og smilede stort, det var jo så sødt, alle drengene tabte jo, når faren snød sådan var det bare. HUn smilede og så på ham med et roligt og kærligt blik, og grinte stadig lidt. "I skal holde jeres øjne åbne" lo hun med en blid stemme.

[Jasper]

Jasper gik hen og satte sig ved siden af Alice med et smil. Han lagde en arm om hende og kyssede hende på kinden.
"Nu kan vi ikke alle være ligesom dig. Jeg holder nu også kun øje med mine kort, det er sikkert det jeg gør forkert."
Han smilede til hende og tog hendes hånd, som han roligt begyndte at nusse. Han grinede svagt og bed sig i læben.
"Har jeg sagt jeg elsker dig for nyligt?"

[Alice]

Alice smilede og holdt om ham i et kram. "Jeg ser bare gennem ham, det er nemt" lo hun med et smil, og gav ham et blidt kys på kinde, som et ja til det han spurgte om. Hun nød at være ude om aftenen og hun nød det selvskab hun havde fået, det var ikke tit hende og Jasper havde tid alene sammen, da Edward jo altid vidste hvad de begge tænkte og derfor ikke rigtig lod sin lille søster få fred når jasper var i nærheden. Alice elskede at være i familien hun var bare bange for hun fik anfald, og ikke kunne styrre sig. Og det vidste alle i familien jo nok. Alice var rolig og holdt sig blidt og kærligt ind til Jasper og så ikke ud til at ville give slip lige med det samme.

[Jasper]

Jasper sukkede og rullede med øjnene, han lænede sit hoved mod Alices og grinede lavt.
"Måske tænker jeg bare på noget helt andet..."
Han var nu glad for at han havde fundet Alice, så han ikke behøvede at sidde alene. så slog det ham, han tog sin bog frem og kyssede hurtigt Alice på munden og satte sig til at skrive med armen om hende.

*Alices eftertænksomme ansigtsudtryk kunne kun sammenlignes med Rudin's 'Tænkeren', mens hun så ned af gaden med et længselsfuldt blik og dybe, smukke øjne, der pludselig lyste op som en solopgang, da hun så sin elskede komme gående imod hende*

Han grinede og kyssede Alice på kinden med et smil.
"Du er min muse.. Min inspiration."

[Alice]

Alice læste med og så på ham med et kærligt smil, hun grinede lidt, over det med tænkeren, da hun synes det var sjovt. Hun så på ham og kyssede ham på munden. "Jeg vil da med glæde være det så længe det er for dig" sagde hun med et smil, selvom hun vidste at nogle af nørderne på gymnasiet nok også brugte hendes lidt mærkelige måde at være på, til inspirration, men det var bare klamt. Med Jasper var det bare sødt og romantisk. Alice var glad for de var alene så var der ingen til at forstyrre dem, ingen til at fortælle dem at det måtte de ikke. Alice var den yngste af alle sammen, også selvom Jasper var det nyeste medlem, så var hun stadig den yngste, og det plagede hende nogle gange, men det havde hun selvfølgelig aldrig fortalt nogen, ikke engang Jasper.