Menneske eller vampyr

[Raymon]

han smilede mildt, lyden af hendes stemme fik blot smilet til at vokse på hans læber. han strøg hende blidt over kinden og lod sit blik glide ind i hende inden han lagde armene om hende og trak hende ind til sig. "jeg elsker dig også" svarede han tæt ved hendes øre med ne blid hviskende stemme, der nærmest lød blid og kærtegende.

[Chirá]

Chirá smilede stadig stort og vidste virkelig ikke hvad hun skulel gøre af sig selv hun så op på ham med et kærligt blik i øjne og gav ham et blidt kys inden hun slap ham hun så lidt rundt som hvede hun hørt noget hun satte sig hen under et træ og kunne igen mærke den sære kulde om sig hun så rundt og vendte så blikket mod himmlen hvor de mørke skyer hvede trukket sig sammen og truede med regn hvert sekund det skulle være hun trak benene op under sig og så hen på Raymon med rolige øjne og et smil på læberne men sagde ingen ting.

[Raymon]

Han dumpede ned ved siden af hende og strøg hånden et enkeltgang gennem håret, der var så pjuske i forvejen. Hans blik gled hen over hende inden den gled videre hen over himlen “det regner snart” sagde han roligt uden at vende blikket mod hende “hvad siger du til en ture ind til byen, hvor vi kan få noget at spise” sagde han nu med blikket vendt mod hende.

[Chirá]

Chirá lagde hoved på han's skulder og så op på ham med et smil "det kunen skam være hyggeligt" sagde hun med et smil "men jeg vil ha lov til at betale" sagde hun og smilede hun puttede sig lidt ind til ham og så op på ham da en lille regndråbe ramte hende's pande hun smilede og rejeste sig op hun så lidt rundt men anede ikke hvilken vej hun skulle gå så hun så bare på ham uden at sige noget men med et blik der tydeligt fortalte at hun ikke vidste hvor hun skulle hen

[Raymon]

Han smilede ”ikke denne gang, det er jo mig der har inviteret dig” sagde han og rejste sig op på samme tid som hende som om han havde vidst at hun ville gør det. Han stak hænderne i lommen og vendte blikket mod hende, blikket i hendes øjne var ikke svær at afsløre, han lod en klangfuld latter og pegede mod nord ”denne vej min skat” sagde han varmt

[Chirá]

Chirá så opgivene på ham men smilede dog hun så den vej han pejede "nårrh ja" sagde hun som om at det var helt normalt hun gik hen til ham og gav ham et blidt kys inden hun med rolige skridt begyndte at gå den vej han havede vist hun stoppede dog med et op og så udforderne på ham inden hun satte i løb hun løb med lette skridt og af et menneske løb hun faktisk meget stærkt ja hun nærmest svævede over jorden og ind mellem de store træer så let som ingen ting da hun jo var van til at løbe i skoven

[Raymon]

Han smilede og fulgte efter hende, synet af den udfordrene blik i hendes øjne morede ham. Hun løb faktisk hurtigt af sin race at være, men han var jo vampyr for ham var det nærmest som om hun bare gik, han indhentede hende hurtigere end hun selv havde forventet og blinkede drillende til hende idette han løb forbi. Han standsede da han nåede udkanten af skoven, og ventede på hende, de havde ikke løbet langt.

[Chirá]

Der gik ikke lang tid efter at Raymon var kommet ud af skoven før Chirá var der hun stoppede op og så på ham med et smil hun pustede ikke det mindeste og havede ikke svedt en eneste dråbe men heller ikke kunne man høre noget på hende's hjerte og puls der hvis det da var noget var faldet i stedet for at stige hun gik hen til ham og lagde armene om halsen på ham "du snød" sagde hun og grinte sødt hun lod sin næsetip snitte han's som en hund ville kunne finde på at gøre det hun sukkede dybt men på en god måde og slikkede blidt på han's læber i håb om at få endnu et af de kolde kys

[Raymon]

Han lod en blid latter, og lagde armene om livet på hende og knugede hende ind til sig “du er vel bare for langsom” svarede han, han lod hovedet glide en anelse på skrå, og trykkede sine iskolde læber mod hende så varme, bløde læber. En blid vind satte hendes hår i bevægelse og det var som om han ble4v omringet af hendes duft, dog mistede han ikke besindelsen i eneste sekund.

[Chirá]

Chirá nød kysset og gengældte det fuldt ud hun holdte det længe og nød kulden fra ham samt smagen af ham som hun ikke kunne samline med noget som helst andet hun havede smagt hun lod kysset blive brudt efter noget tid og så ham dybt i øjne "jeg er jo også kun et menneske" sagde hun stille i en tone der fik det til at lyde som noget meget slemt og som noget hun skammede sig meget over hun så på ham med de saamme bedene øjne som hun havede brugt før og hun tænkte nu igen stærkt på sit store ønske om at blive vampyr "men hvis jeg er god nok til dig er jeg også god nok til mig selv" sagde hun efter lidt tid da hun havede på fornemelsen at han godt vidste havede hun havede haft i tankerne hun smilede sødt og gav ham et blidt kys mere

[Raymon]

Havde han været den stærkt hidsig type ville han havde været vred over at hun igen nævnte emnet. Istedt lo han en blid latter der var så underlig stille og som overhovedet ikke gav genlyd. "for mig er du perfekt som du er" sagde han blidt og tog hende hånd ved sin egen iskolde hånd. "Jeg håber du er sulten" sagde han og førte hende hen til en kværn som stod over på den anden side af vejen. han rakte hende hjelmen med et smil inden han satte sig på kværnen og lod motoren runge.

[Chirá]

Chirá rødmede svagt men fulgte efter ham hun tog hjælmen på og hoppede så let som ingen ting op bag ved ham og lagde armene om ham *så det er virkelig sandt ... tænk at jeg er så heldig at kunne have en som ham* sagde hun og sukkede tilfrædt og glad hun gav ham et svagt kram mens hun sad der og smilede stort for sig selv hun så lidt rundt og ventede på at han begyndte at køre *tænkt at man kan elske nogen så meget* tænkte hun på en god måde og kunen mærke hvordan hende's hjerte skiftede rytme

[Raymon]

Lyden af kværnens motor overdøvede alt andet. Han smilede for sig selv da hun gav ham et kram og satte roligt kværnen i bevægelse. Inden man havde set sig om drønede de af sted i en fart der var langt højere end man kunne forvente. Husende og træerne fløj nærmest forbi dem og det var næsten som om de svævede over jorden. Han blik gled hen over hastighedsmåleren som var kommet langt over de 110, han drejede skarpt til højre og inden de havde set sig om var de nåede ind til byen.

[Chirá]

chirá smilede stort og holdte let rundt om ham hun nøs ar mærke den kolde vind mod sin krop hun sagde ikke en lyd men da de stoppede længe efter lod hun sig let glide af hun tog hjælmen af og smilede sødt til ham "tak for liftet" sagde hun og rødmede svagt hun stop roligt og ventede på ham uden at sige eller gøre noget hendes tanker var tomme men hendes hjerte hammrede afsted hvilket det havede gjort under hele turen dog var det ikke af frygt men af glæde

[Raymon]

Han smilede varmt til hende ”så lidt” svarede han venligt, og lagde en arm om hende. Han nikkede mod restauranten ”jeg har spist der et par gange, og det smager faktisk godt” sagde han venligt og lukkede døren op og holdt den så for hende så hun kunne gå ind.