Menneske eller vampyr

[Chirá]

Chirá smilede stort og sendte ham et sødt blik inden hun gik ind hun stod og lugtede til rummet det duftede fantistisk hun stod og så rundt og betragtede det fine sted mens hun ventede på at han kom ind hun smilede og roligt til ham og kort efter dukkede der en tjener op der var klar til at vise dem hen til et bord der var næsten ingen mennesker der inde kun et ældre par og 2 forældre par der sad ved det nermeste vindue Chirá tog Raymon's hånd og fulgte efter ham og tjeneren i stilhed

[Raymon]

Han smilede til tjneren og så ned til Chria med et varmt smil over de blide læber. hans hvide hud nærmest lyste i det stille lys i restauranten, og det fik de få folk der var tilstede til at kigge op, han lod som ingenting og satte sig blot på det sted tjeneren anviste. to menuer blev lagt foran dem, så trak tjeneren sig tilbage. "her dejligt stille" sagde han varmt.

[Chirá]

Chirá smilede og satte sig "ja og her er rigtigt huggeligt" sagde hun roligt og så opmærksomt rundt inden hun åbnede menuen og så på den hun sagde ikke noget men så meget opmørksom ud som om at hun lyttede og så på alt i rummet hun havede for længst set at folk gloede efter raymon hvilket gik hende rimelig meget på hun knyttede smagt den ene hånd mens hun prøvede at skjule sin vræde over at folk ikke bare kunne passe sig selv hun så op på ham og smilede sødt men hende's hånd afslørede dog at hun stadig lagde mærke til folks måde at kikke på ham

[Raymon]

Han kunne fornemme hendes sindstilstand og hendes knyttede hånd bekræftede hvad han havde haft i tankerne. Han smilede mildt til hende og lagde hovedet en anelse på skrå ”er der noget min kære” spurgte han mildt. De blide drømmende øjne, og det tiltrækkende smil, samt det kridthvide hud og den fantastiske krop, hvorfor skulle man ikke kigge efter ham, han så alt andet end menneskelig ud, nærmest en gud.

[Chirá]

Chirá så ned med et skamfuldt blik i øjne og slap det håde tag i hånden som hun lagde fladt på den hvide dug "jeg kan bare ikke lig den måde de ser på dig" sagde hun stille men ærligt "altså ved godt hvorfor de gør det men alivel... jeg kan ikke klare at de ser sådan på dig" sagde hun stille og så på ham med undskyldene øjne hun så hen på de andre for at se om de havede hørt hende men kunne dog med det samme fastslå at de ikke havede kunnet høre hende hun så ned på sin hånd med et roligt blik hun sagde intet men man kunne se på hende at hun havede ondt dog vidste hun ikke at hun havede revet hul i hånd det var ikke meget ja kun nogen få dråber der slap ud fra de fire sår i hendes håndflade men hver gang hun bevægede hånden en smugle gled det op igen og endnu nogen dråber gled ud dog vidste hun det stadi ikke selv da hun bare troede det var alm. smerte

[Raymon]

Han smilede ad hendes svar, af en eller andne grund gjorde det ham glad at høre, hun var jaloux, men ikke bare på kvinder men på alle og enhver der kiggede på ham, han lænede sig ind over borde "lad dem kigge så meget de lyster, de får alligevel ikke noget ud af det, blik blik er forbeholdt dig" sagde han med en blid og varm tone, han smilede, ja selv med de skønne drømmende øjne. Han opfattede hurtigt lugten af blod og tog hendes hænder i sine, hurtigt fandt han frem til det lille sorg, trods at han var en vegetarvampyr så blev han påvirket af lugten da den tilhørte hende, han strøg en finger hen over såret og få bloddråber gled hen over hans finger og han med en fint og roligt bevægelse stak i munden for at smage på hendes blod "din slægt er lang, meget lang" sagde han med et smil.

[Chirá]

Chirá smilede roligt og så på ham med rolige øjne hun nikkede stille som svar men kunen mærke uroen da han smagte hendes blod da ønsked om at være mere som ham stadi var dybt indeni hende hun kunne ikke få øjne fra ham og faldt igen i trance som hun altid gjorde når hun tænkte på sit ønske mens hun lagde hoved på skrå

[Raymon]

han betragtede hende roligt, endnu beherskede han sit ønske om hendes blod men om det ville vare ved vidste han ikke. han ønsked eikek at hun skulle lide, der var intet positivt ved at være vampyre, godt nok var det længe siden han havde bidt nogen, men hendes blod fristede ham.

[Chirá]

Chirá blev sig selv igen og smilede roligt "undskyld" sagde hun stille og så lidt væk da hende's mad kom hun smilede og kikkede lidt på det inden hun langsomt begyndte at spise "jeg skal nok styre mig" sagde hun og så på ham mens hun stadi smilede svagt hun så lidt rundt og var mere afslappet end før hvilket da også var en meget god ting til en hvis punkt men hun var dog stadi ikke helt rolig

[Raymon]

Han smilede og lænede sig tilbage da maden blev sat foran dem, han spiste kun lidt af sin og stak bare til det mens hans blik hvilede roligt og blidt på hende, øjnene havde ændret en smule farve og blevet mørkere end tidligere, men han havde endnu hold på sig og havde ikke i sinde at miste besindelsen.

[Chirá]

Chirá smilede og stiste sin mad roligt hun lod sig ikke mærke med at han dårligt nok spiste da hun ikke ville blande sig på det punkt hun smilede og blev færdi efter noget tid inden hun lagde bestikket pænt og så rundt inden hun igen fastnede sine øjne på ham "tak for mad" sagde hun med sin normale søde stemme da hun ikke lige kunne komme på andet at sige hun lagde hånden frem i håb om at han ville tag den så hun igen kunne mærke han's kolde hud mod sin

[Raymon]

Han fulgte hende tavst med blikket "det var så lidt" sagde han, blidt lod han sin marmorhvide hånd lægge sig over hendes varme blide hånd, tydeligt kunne man s eog mærke forskellen mellem disse to så forskellige personer der sad ved samme bord, men selv hvis der var nogen der bemærkede dette blev der ikke engang hviskede om det. Han kærtegnede blidt hendes hånd, inden han blidt løftede den op til sine læber og plantede et blidt kys på den.

[Chirá]

Chirá rødmede så svagt at kun han ville kunne se det hun smilede stort og vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige hun var banre helt mundlam og forsvandt igen i hans øjne dog tnkte hun intet dårligt kun at hun ønskede at være sammen med ham for evigt og ikke ville lade noget komme i mellem dem hun så kort rundt da hun kom til sig selv men slap ikke hans hånd på trods af hvor kold den var nød hun det som altid.