Helt alene (?)

[Raymon]

At hun var så tæt på ham generede ham ikke, ej ahvde han problemer med at styre sin sult, alligevel trak han sig en smulle tilbage "jeg lavede sjov" sagde han mildt og mente det faktisk, det havde blot været en joke men hvis hun ville tegne ham havde han da intet imod det, hun vil bare opdage at han kunne være så stille som en død

[Chirá]

Chirá så på ham med et anklagende blik "må jeg ikke nok ?" sagde hun bedene og så på ham med hunde øjne "der er noget ved dig, noget jeg ikke vil glemme så det ville være dejligt hvis jeg måtte tegne dig" sagde hun bedne og så stadig på ham med hunde øjne mens hun sad klar til at begynde at tegne hvert eneste sekundt det skulle være

[Raymon]

Han smilede det velkendte charmerende smil og nikkede “kun fordi du beder så pænt om det” sagde han mildt og lagde sig helt ned i græsset. Han slappede af og vendte blikket mod hende “du må lige fortælle hvordan du vil have at jeg sidder” sagde han og satte sig op igen “en tegning er altid pænere når det er naturligt, det ved du vel sikkert bedre end jeg gør” fortsatte han.

[Chirá]

Chirá smilede roligt og så ham dybt i øjne "bare slap af jeg kan sagtens tegne dig selv om du bevæger dig" sagde hun med et smil og gav sig til at tegne ham hun så dårligtnok ned på papiret og holdte øjne rettede mod hans størstedelen af tiden dog stoppede hun efter nogen minutter "mange tak fordig jeg må der er ikke ret mange der vil give mig lov" sagde hun stille men ærligt mens hun satte sig til at rette nogen få ting "har nogen nogensinde fortalt dig at du har nogen fantastiske øjne ?" spurte hun uden at se op og uden at tænke over hvad hun sagde dog da hun så op på ham rødmede hun en smugle hun kunne se noget helt særligt ved ham hvilket nok var det der havede givet hende lyst til at tegne ham hun smilede og holdte tegningen ind til sig så han ikke kunne se den hun var stolt af sin tegning men ville ikke vise ham den før han bad om at se den

[Raymon]

Han havde siddet med blikket rettet mod himmelen der var helt rød, solen var snart helt væk og efterlod derfor den skønne røde farve. Han smilede sit charmerende smil og vendte blikket mod hende “ingen oversag” sagde han mildt og betragtede hende med hovedet let på skrå, da hun sagde at han havde nogen fantastiske øjne “faktisk ja” sagde han med en drillende tone, i sit lange liv havde han hørt det en masse gange men det betød alligevel en del at høre det fra hende “og tak” sagde han venligt og satte sig i skraderstilling overfor hende “må jeg se” bad han varmt.

[Chirá]

Chirá smilede stille og kunne ikek få øjne fra ham "joo det må du da" sagde hun så så kort på tegningen hvor hver eneste lille detelje var med "her" sagde hun stille og reakede den til ham mens hun så ham dybt i øjne hun så lidt på ham uden at sige noget før hun vendte blikket mod solen og rystede lidt *jeg skulle have taget et tæppe med det bliver en kold nat* tænkte hun men håbede et eller andet sted at han ikke lagde mærke til hende's rysten

[Raymon]

han tog imod tegningen og kiggede længe på den "du er god" sagde han med et smil, ud fra øjenkrogen kunne han se hende gyse let, han trak jakken af uden at kigge på hende men med blikket rettet mod tegningen og rakte hende den. "og du er også hurtig" fortsatte han mildt

[Chirá]

Chirá smilede og rødmede svagt i det hun hørte hvad han sagde. hun sad længe tavs men tog så han's jakke og trak den om sig. "mange tak" sagde hun stille og rykkede sig tettere på ham dog uden at tænke vidre over det. hun så ham hen over skulderen og så ned på tegningen "men du er virkelig også perfekt skabt til at jeg kunen tegne dig" sagde hun ærligt uden endeligt at tænke over det

[Raymon]

Han lo “du fortæller bare dine tanker ligeud hva” sagde han drillende, velvidne om at hun ikke selv havde lagt mærke til at hun bare snakkede uden rigtig at tænke videre over det. Han smilede skævt til hende “ingen er perfekt min kære, og i hvert fald ikke mig” han rakte ende tegningen tilbage med det samme charmerende smil og med den rolige drømmende udtryk i øjnene.

[Chirá]

"ja man skal jo sige sandheden ikke sandt ?" sagde hun spørgende og smilede "nææ ingen er fuldkommen men man kan være meget tæt på" sagde hun og smilede skevt til ham han gemte sin tegne blok væk og også det hun havede tegnet med og lagde sig ned i det høje græs hun smilede og de sidste lysstråler gled hen over hende's ansigt som solen forsvandt og alt blev mørkt omkring dem

[Raymon]

Han smilede ned til hende da hun lagde sig ned i græsset, roligt løftede han hånden og at stryge hende over kinden, men få centimer fra hendes kind tog han hånden til sig. ej ville han afsløre sig selv som den vampyre han var inderst inde, da hans hånd kunne være koldere end man tror.

[Chirá]

Chirá så op på ham og kunne kun svagt se ham i mørkede hvor kun månen gav et svagt lys nu da solen var væ. Hun smilede roligt og tog ike øjne fra ham "hvor kommer du fra ?" spurte hun stille "du er ikke som nogen jeg før har set" sagde hun så stille at han kun lige ville kunne høre det dog tænkte hun ikke over det på noget tidspunkt

[Raymon]

Han smilede ”jeg er flyttet hertid for nyligt men har boet i Frankrig det meste af mit liv” sagde han venligt. ”men hvad mener du enlig med at jeg ikke er som nogen du før har mødt” sagde han, enlig vidste han ikke helt hvad hun mente med det.

[Chirá]

"aj hvor fedt jeg er også fra frankrig" sagde hun på fransk med en sød acsant "jeg mener bare at der er noget anderleds ved dig... men det er på en god måde" sagde hun med sin søde stemme dog kom det sidste meget hurtigt da hun ikke ville have at han skulle tro noget dårligt om hende

[Raymon]

Han smilede skævt da han tydeligt kunne høre accenten i hendes udtale ”det kan jeg høre” svarede han på fransk, dog snakkede han selv perfekt fransk, ikke underligt da han havde boet der i mere end halvtreds år. Han lo da han hørte det næste ” jeg er vist ikke helt med, kan du give et eksempel” spurgte han mildt