Helt alene (?)

[Raymon]

Han smilede det charmerende blide smil til hende “der er meget andet jeg kan” sagde han og blinkede drillende til hende. Han trak på skuldrene da hun spurgte om han frøs “næ ikke spor” svarede han blidt, blikket gled roligt ind i hendes, han lagde hovedet en anelse på skrå og lænede sig langsomt ind over hende, hans blik forlod ikke hendes og deres læber var få centimeter fra hinanden.

[Chirá]

Chirá kunne mærke hvordan hende's hjerte hamrede afsted som en vild da han kom nærmere ikke fordig hun var bange men af en grund hun ikke vsikekr på dog milede hun stor og viste ikke helt hvad hun skulel gøre eller sige men hun tog ikke bliket fra han's et eneste sekundt og hun kunne mærke hvordan hun svgt rødmede da den sidste stråle af lysfra solen forsvandt og lod dem tilbage i totalt mørke under de mørke skyer der strak sig sammen om månen og lukke for det spinkle lysdog gjorde det ikke chirá noget på nogen måde da hun elskede mørke og at hun følte sig tryk når han var der af grunde hun dog heller ikke vidste...

[Raymon]

Hun lod sine iskolde læber trykkes mod hendes varme bløde læber. Han holdt kysset i flere sekunder brød den med en del modvillige. Hans blik havde kun forladt hendes kort under kysset da han havde lukket øjnene og lagt hovedet en smule på skrå. Igen hvilede de drømmende på hende, blide og varme som altid.

[Chirá]

Chirá fik et lille chok da hun mærkede han's kolde læber mod sine men nød dog kysset og kun svagt gengældte det da kysset blev brudt trak hun sig en smugle tilbage og åbnede igen øjne hun så med lettere skramte øjne på ham og kunne mærke at hende's puls var steget voldsomt "hvorfor ? ... hvorfor gjorde du det?" spurte hun stammende "du er så kold... hvordan?" hun tav igen og prøvede at kontrolere sig selv en svag frygt havede blussede op i hende da hun havede mærkede hvor kold han var og det fik hende til at tænke på de histiorier hende's mor havede fortalt hende om vampyre men hun turde ikke tænkte på at det kunne være sandt så hun skuppede frygten til side igen og smilede svagt da hende's puls langsomt faldt igen og langsomt blev nomal hun tog dog ikke øjne fra ham ét eneste sekundt og rykkede sig igen tæt på ham så der kun var få cm i mellem dem.

[Raymon]

Han vidste at kysset ville vække nogle tanker i hende alligevel havde han gjort det uden tøven. Han smilede blidt til hende “jeg kunne ikke modstå dine læber” svarede han blidt da hun stammede i den første sætning og med hensyn til hvordan det kan være at jeg er så kold” han trak på skuldrene “det kan vist ikke forklares” sagde han blot med et smil, han havde fulgt med i hendes hjerterytme, med et smil på læberne.

[Chirá]

"prøv" sagde hun stille og ville gerne vide det selv om hun ikke vidste hvordan hun skulle forholde sig til svaret "kan du ikke bare prøve at forklare det ?" spurte hun og gav ham et blidt kys og så på ham med lokkende øjne hun havede svært ved at holde sig fra ham og det første kys havede virkelig vækkede hende's interrasse og gjort at hun blot ville have flere af de kolde kys og vide mere om ham dog vidste hun ikke hvorfor...

[Raymon]

Han smilede skævt ”det bliver langt svære end du tror” sagde han blidt og strøg hende blidt over kinden ”desuden vil du blot enten grine af det eller flygte skrigende væk” sagde han da han havde set det ske flere gange. Han smilede blidt til hende ”ser du horror film” spurgte han så efter så sekunder.

[Chirá]

"jeg lover at jeg ikke løber nogen steder" sagde hun ærligt og smilede sødt til ham "ja jeg elsker dem det er stort set det eneste jeg ser af film" sagde hun med et skevt smil og så ham dybt i øjne "da jeg var lille fortalte min mor mig også godnat histiorier om vampyre der var anderleds end det billed vi får fra film og jeg husker det helt tydeligt... jeg elskede virkelig de histiorier" sagde hun stille uden endelig at tænke over det hun så lidt rundt i mørked men kunne endelig ikke se noget og hun kunne kun svagt se ham men havede ikke noget problem med det daa hun elskede mørke og på en måde altid havede gjort det.

[Raymon]

Han smilede ”prøv at fortælle lidt om de historier de mor fortalte dig” sagde han med en blid tone, han havde taget hende varme hånd i sin egen marmor hvide iskolde hånd. Hans blik hvilede blidt over hende, det milde charmerende smil hvilede fortsat på hans kolde læber.

[Chirá]

"hmm joo det kunne jeg vel godt" sagde hun stille og tankefuldt "altså hun fortalte mig om heldemodige unge mænd og kvinder som hjalp alle mulige steder med ting og sager men da folk en dag fandt ud af at de var vampyre hængte de dem op i træer hvor de vidste at solen ville ramme når den stod op men da solen ikke drabte dem blev folk først rigtigt bange og gik helt i panik hvilket førte til at dem man mente var vampyre blev forvist fra byen og at folk ikke turde gå ud alene mere for hvad nu hvis de blev drab af de onde vampyre de glemte jo bare at tænke på hvor meget de havede gjort for dem og at de aldrig havede drabt nogen fra byen..." sagde hun og tav det var den eneste histiorie som hun kunne komme på lige i det øjeblik hun så på ham igen "de skulle være utrolig stærke og hurtige... ja selv i sol lys og de skulle kunne tåle alt det som filmene siger at de ikke kan" sagde hun stille og tankefuldt dog kunne man høre på hende's stemme at det fasinerede hende utrolig meget "jeg ville ønske jeg kunne møde en af dem... og blive som dem" nermest hviskede hun og hvilede sit hoved på han's skulder mens hun så op på ham i mørket.

[Raymon]

Han lyttede med et smil, dog famlede smilet en anelse da tilføjede at hun kunne tænke sig at blive en som dem. “filmene fremstiller dem som man ønsker at kende dem, med en del svagheder lette, og nogen gange lette at overvinde med de rigtige midler” sagde han “du skal vide at det er alt andet en behageligt at blive bidt af en vampyr, det er smertefuldt, og at blive vampyr er hårdere end du tror, de venlig typer som du nævnte i din historie blev ikke skabt venlig, de måtte tøjle sig selv for ikke at angribe mennesker, det er også af den grund at mange af dem vælger at studere medicin, de for større beslutsomhed på den måde” han tav enlig dog havde han vendt blikket bort fra hende.

[Chirá]

Chirá så på ham "jeg ved alt dette men det ændre ikke på min ønske" sagde hun stille og så undersøgende på han dog uden at have særlig mistanke til at han kunne være en "men jeg har altid studerede dem og har hele mit korte liv prøvet at finde ud af om det var sandt eller bare en histiorie..." sagde hun og tav hun så op på månen med et roligt blik i øjne "men jeg ville stadig ønske at det var mig der var en af dem" sagde hun stille og nermest hviskende

[Raymon]

Hans blik gled hen over hende rolig og blidt. Han betragtede hende uden at sige noget længe “jeg kan sige dig så meget at de eksistere” sagde han henkastet og rejste sig op. Samtalen havde taget en underlig drejning. Hans blik gled endnu engang hen over hende, hun vidste ikke hvad hun ønskede og inderst inde syntes han at det var trist. Historien om de venlig vampyrer var god, og endda sand, men ikke alle vampyrer var ligeså ikke dem der ikke kunne tøjle sig.

[Chirá]

Chirá så på ham med et roligt blik i øjne men smilede stort inden i ved nyheden som dog ikke kom bag på hende hun så op på ham med tankefulde øjne da han rejeste sig og vidste endelig ikke hvad hun skulle sige stort set alle hun havede snakket med i hende's liv om hende ønske hvaede sagt at hun var skør og ikek vidste hvad hun gik ind til men det havede blot give hende mere lyst til at blive en uanset hvad det ville bringen med sig

[Raymon]

Han vendte blikket halvt om mod hende ”du mener det åbenbart seriøst” sagde han medhensyn til hendes ønske, dog ønskede han intet svar, han kunne se på hendes øjne at hun mente det. Han smilede skævt og trak på skuldrene, inden han bøjede sig ned og samlede sine noter op og begyndte at gå ”det er mere smertefuldt end du tror, bare spørg mig” efter den lille sætning var der dyb tavshed og inden han forsvandt helt tilføjede vendte han sig halvt om mod hende, månen skinnede ned på ham og da han smilede kunne man tydeligt se en af de lange skarpe hjørnetænder, så var han væk

///out