Helt alene (?)

[Chirá]

Chirá rødmede svagt da hun jo godt kunne høre at det hun sagde lød skørt men det gik hende ikke synderligt på "joo dine øjne... der er noget helt særligt ved dem" sagde hun ærligt og så ham dybt i øjne. Hendes nyskerighed gjorde at hun turde sige hvad hun tænkte "der er bare noget ved dig i det hele taget jeg ved ikke hvad det er men det er i hvertfald godt" sagde hun stille og smilede

[Raymon]

Han smilede venligt til hende “det glæder mig at høre at jeg får vækkede en behagelig følelse i dag, hvis det er det jeg gør” tilføjede han, han strøg hånden gennem håret og vendte blikket mod hende, hans blik ind i hendes rolig og nærmest kærtegnede, tavsheden sænket sig over dem endnu engang denne gang var forskellen bare at den varede længere end den forrige gang. Hendes rødmen havde blot fået ham til at smil.

[Chirá]

"ja det gør du" sagde hun ærligt og så på ham med et sødt smil "fryser du ikke ?" spurte hun og så på ham da hun jo havede lånt han's jakke hun smilede og lagde sig nu helt ned og så op på stjerne der så småt begyndte at dykke op på himlen "det er en smuk himmel der er her ude" sagde hun stilleog næsten uhørligt

[Raymon]

Han smilede skævt “nej” svarede han mildt da hun spurgte om hans frøs, han vendte blikket mod himmelen og lukkede øjnene. Musklerne i kroppen havde været spændte så da han sad så afslappet kunne han mærke hvor træt han enlig varm. Han vendte blikket mod et punkt i skoven som ha n enlig ikke så, hans tanker begyndte at kredse om andre ting.

[Chirá]

"nåårh oki" sagde Chirá stille og lukkede igen øjne i samme sekundt som en blid vind fløj gennem skoven... hun smilede igen og satte sig op efter lidt tid og så rundt i den mørke skov uden at sige en lyd. hun så på ham med et tankefuldt og undersøgende blik i øjne og vidste at der var noget han ikke havede fortalt. Hendes nyskerighed var dog den størte grund til at hun blev der for hun vidste at hun ville få problemer hvis hun ikke studerede som hun burde men hun orkede ikke mere ikke efter de sidste par ugeres hårdt slid med ekstra undervisning hos de små klasser i den lille skole .. Chirá så op på månen med et roligt smil og sukkede dybt men tilfreds "hvor lang tid vil du blive her ?" spurte hun ham med en håbefuld tone i stemmen.

[Raymon]

Han vendte blikket mod hende i få sekunder da han hørte den håbefulde tone i hendes stemme, det milde charmerende smil hvilede endnu på hans læber da han svarede hende med en ganske tilfreds og roligt tone “så længe som du ønsker det” svarede han, stemmen havde endda lydt alvorlig i få sekunder inden blikket igen blev vendt ud mod skoven igen og videre op mod himmelen.

[Chirá]

Chirá så på ham med et skevt smil "oki... tak" sagde hun stille og satte sig op igen hun rykkede sig ubevust tættere på ham og sad nuhelt tet på ham dog uden at røre ved ham "du må undskylde at jeg trænger mig sådan på" sagde hun så stille at han kun lige ville kunne høre det hun så ham dybt i øjne med et smil dog uden at sige mere.

[Raymon]

Han smilede sit sædvanlig charmerende smil ”det gør du ikke” svarede han mildt, mest for ikke at gøre hende forlegen. Han havde ikke haft problemer med kontakt med mennesker i lang tid og hun vækkede intet i ham der ville vise si9g at bringe hende eller ham selv i fare.

[Chirá]

Chirá smilede roligt og fjernede ikke blikket fra ham "ooh oki" sagde hun stille og smilede blot mere da hun så sig om i mørkede vinden var begyndt at blive koldere og Chirá trak jakken tættere sammen om sig og så på ham igen "tak fordi jeg må låne den" sagde hun med en blid stemme og hentyede til jakken som virkelig hjalp hende meget i den kolde nat

[Raymon]

Han smilede “det var da så lidt” svarede han og satte sig op. Han strakte sig i mørket, trods at de rar blevet mørkt og stille omkring ham, udløste hans hud en stille lys der dog ville tiltrække sig opmærksomhed hvis der kom nogen forbi, hans øjne strålede ligeledes.

[Chirá]

Chira så på ham med et opmærksomt blik og lade med det samme mærke til det dog sagde hun ikke noget i lang tid da hun ikke vidste hvad hun skulle sige hun smilede og rykkede sig en smugle tættere på ham og efter lang tid's tavshed sagde hun så "hvordan gør du det der?" hun sagde det dog så stille at han kun lige ville kunne høre det hun så undersøgende på ham og ville virkelig gerne vide det dog ville hun ikke virke for ivrig selv om hende's nyskerighed voksede for hver gang hun opdagede noget ved ham som hun ikke havede lagt mærke til før.

[Raymon]

Han vidste hvad hun spurgte om men havde ikke i sinde at spille dum og spørg hende om hvad hun mente, han trak på skuldrene ”jeg gøre intet, sådan er min krop” svarede han mildt ”det er ikke så let at forklare” fortsatte han mildt. Han ønskede ikke at fortælle hende hvad han var af en grund, at hun måske blev bange og dette ønskede han for alt i verden ikke skulle ske.

[Chirá]

Chirá hev sin blok op igen og begyndte hurtigt at tegne og fik igen afbillederet ham ned til hver eneste lille detalje og selv den svage glød kunne se på tegningen hun lagde blikken tilbage og så på ham "jeg håber ikek det gør noget..." sagde hun og hentyde til at hun igen havede tagnet ham "det er fasinerende ... gid jeg kunne gøre det... det er virkelig smukt" sagde hun og tænkte på ingen måde over hvad det endelig var at hun sagde til ham "ooh undskyld jeg tænkte mig hvist ikke lige om" sagde hun efetr lidt tid da det gik op for hende hvad det var dhun havede sagt til ham "men jeg mener det skam.. gid jeg kunne det..." sagde hun og tav. hun så ned og anede ikke hvad hun skulle sige da hun igen mødte han's øjne

[Raymon]

Han smilede og betragtede billedet hun ahvde tegnet over hendes skulder ”det er pænt” sagde han blidt. Han rystede på hovedet da hun undskyldte ” det er helt okay, det er vel forstået” sagde han rolig ”men måske kunne du..se her” han smilede blidt og tog forsigtigt hendes hånd i sin, hendes hånd var så dejlig blød og varm i forhold til hans iskolde hånd der kunne skræmme enhver bort, blidt begyndte den at lyse ved berøringen og da han slap hende hånd var der en lille smulle lys i den inden det få sekunder efter forsvandt helt.

[Chirá]

Chirá gispede da hun mærkede han's kolde hånd men smilede så og så med store øjne på sin hånd da den også lyste kort "hvordan gjorde du det?" spurte hun stille og så fasinerede på din hånd og på ham "fryser du ikk? du er meget kold" sagde og spurte hun stille og næsten uhørligt. hun sad helt tæt på ham og så ham dybt ind i øjne igen med et nyskerigt og undersøgende blik i de søde øjne der tydeligt viste hvordan hun havede det.