|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 4:36:34 GMT -12
Jasper sad ude i haven og skrev løs i sin bog, han havde høretelefoner i ørene og var opslugt af Tchaikovskys klassiske musikstykker, mens hans tanker kun var på Alice, han smilede forelsket mens han skrev og opdagede ikke noget omkring sig.
*Den Ensomme Skriver venter på nattens engel, og som en tåge ankommer hun til hans værelse oplyst af månen og stjerner, som øjne. hendes stemme er som aftenvindens susen gennem træerne og hendes hud er hvid som nyfalden sne*
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 1, 2009 4:42:47 GMT -12
Esme bevægede sig langsomt ind i haven , vinden tog blidt fat i hendes hår som hun havde trådt ud af huset , et blidt og mildt smil var om hendes læber som hun bevægede sig roligt hen mod Jasper som sad der, og da hun kom helt hen til ham lagde hun en blid hånd på hans skulder og satte sig roligt ned ved siden af ham og hun smilte mildt til ham, og ventede blot at se om han ville tage høretelefonerene ud af sine øre, så hun kunne snakke med ham, eller hvis han ikke ville snakke, så havde hun heller ikke et problem med det.
Esme smilte mildt til ham, hendes øjne var varme og venlige, mens et mildt og roligt smil var om hendes fyldige læber som hun roligt strøg sit hår om bag øret og lagde en anelse sit hoved på skrå mens hun kort vendte sit blik ligeud, og kiggede så roligt hen mod Jasper igen.
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 4:47:12 GMT -12
Jasper lukkede forskrækket bogen og så på Esme, da hun lagde en hånd på hans skulder, han smilede glad og varmt og tog sine høretelefoner ud.
"Gud, Mrs. Cullen, Jeg hørte Dem slet ikke.."
Han gemte hurtigt bogen væk og satte sig med front mod Esme, og smilede venligt.
"Hvad kan jeg hjælpe med?"
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 1, 2009 4:55:42 GMT -12
Esme smilte mildt til ham "Undskyld hvis jeg forskrækkede dig Jasper, jeg ville bare snakke lidt med dig, se hvad der sker." sagde hun med et mildt smil og kiggede på ham og lagde en anelse sit hoved på skrå og kiggede så roligt mod bogen og smilte mildt til ham "Må jeg spørge?" spurgte hun med et varmt smil og kiggede på ham med et mildt blik og strøg roligt sit hår lidt om bag øret og kiggede lidt ligeud og smilte blidt og sukkede kort smilende og kiggede roligt hen mod ham igen "Hvordan går det Jasper? Lavet noget spændende på det sidste?" spurgte hun så med et roligt smil..
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 5:01:53 GMT -12
Jasper trak svagt på skulderen og kløede sig i nakken.
"Altså... Jeg... Jeg har bare gået lidt rundt og hygget mig, snakket med Ali... Alle mulige folk."
Han smilede en smule nervøst, og slukkede for sin mp3-afspiller.
"Og i dag har jeg bare siddet herude og hørt Tchaikovskys 'Serenade' og andre ting."
Han smilede mere naturligt denne gang og så på Esme.
"Hvad... Med Dem, Mrs. Cullen?"
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 1, 2009 5:08:42 GMT -12
Esme bed sig lidt i læben "Er der noget galt med Alice, siden du er så nærvøs pludselig , Jasper?" spurgte hun med et mildt smil og kiggede på ham .
Hun nikkede roligt til hvad han sagde og hun smilte roligt "mm... Jeg har gået lidt rundt i huset, gjort det sidste rent... eller ja... det som var.... ikke var beskidt.." hun smilte roligt og lo kort og gnubbede sig kort i nakken "mmmm.... jeg har vel bare gået lidt rundt, har fået handlet lidt ind.... bare for at få fyldt køleskabet lidt.. maden vi havde derinde havde rodnet" sagde hun med et roligt smi, hun vidste godt at de ikke havde brug for mad, men det var jo normalt at have mad i køleskabet.
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 5:13:42 GMT -12
Jasper så forskrækket på Esme, da hun nævnte Alice.
"Alice? nej, hvorfor... hvad for Dem dog til at spørge om det?"
Han undgik ubevidst at se Esme i øjnene og lod som om han pillede ved sin mp3-afspiller.
"Er det ikke hårdt at arbejde i huset uden hjælp? Misforstå mig ikke, men det er da meget arbejde for en enkelt kvinde..."
Han skyndte sig at tilføje.
"... Selv en så engageret og dygtig kvinde, som Dem."
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 1, 2009 5:19:29 GMT -12
Hun hævede en anelse sit øjenbryn "Jasper..... Hvad er der sket?" spurgte hun så og lagde undrende sit hoved på skrå.
Hun smilte mildt af hvad han sagde "Nej... huset er jo rent, der er slet ikke meget at gøre, og det gør mig glad at have sådan en moderlig føgelse..." sagde hun og kiggede lidt ned mens hun lidt gnubbede sin nakke "Jeg fik jo ikke.... ligemeget.." sagde hun og smilte lidt og kiggede op på ham igen og sukkede kort som et mildt smil viste sig på hendes læber og hun kiggede på ham med lidt blanke øjne.
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 5:27:04 GMT -12
Jasper lagde hånden på brystet og så Esme direkte i øjnene.
"Jeg sværger, Mrs. Cullen, der er ikke sket noget som helst."
Han kløede sig i nakken og så lidt ned i jorden.
"Jeg er bare lidt... øhm... ufokuseret."
Han satte sig i skrædderstilling og smilede glad til Esme.
"De ved godt, at De altid kan spørge mig om hjælp med noget i huset hvis det er nødvendigt, ikk'?"
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 1, 2009 5:35:53 GMT -12
Hun kiggede på ham og bed sig i læben "Er du sikker Jasper? Du ved hvor vigtige i er for mig, jeg vil med glæde hjælpe hvis der sker noget.." sagde hunmed et blidt smil og kiggede på ham og bed sig lidt i læben, Ufokuseret? Hvad mente han med det?
Hun smilte varmt og mildt "Tak Jasper, det er jeg glad for.." sagde hun med et mildt smil og kiggede på ham og lagde en anelse sit hoved på skrå og strøg kort sin hånd gennem sit hår og smilte varmt til ham "Men huset er ikke rodet overhoved, jeg kan godt klare det, men mange tak Jasper." sagde hun med et roligt og mildt smil og lagde an anelse sit hoved på skrå og kiggede på ham..
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 5:45:24 GMT -12
Jasper sukkede og smilede svagt til Esme.
"Jeg... kan De holde på en hemmelighed Mrs. Cullen?"
Hans øjne var blide og varme, men en svag del af ham virkede nervøs og usikker, han var tydeligvis ikke sikker på hvad han lavede.
"Mrs. Cullen, De betyder også meget for mig så jeg vil blive glad hvis De ikke ville fortælle det her til de andre."
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 1, 2009 5:51:57 GMT -12
Hun smilte varmt "Self kan jeg det Jasper, jeg fortæller ingen, det lover jeg dig." sagde hun med et mildt smil og kiggede på ham og bed sig lidt i læben, hvad mon der var sket?
Esme smilte blidt til ham , hun ville aldrig fortælle noget som han bedte hende om ikke at fortælle, det kunne han være sikker på "Og Jasper... vil du ikke kalde mig Esme eller noget? Mrs. Cullen lyder så underskrevet altså... jeg vil være glad ligemeget hvad du vil kalde mig." sagde hun med et roligt smil og smilte til ham og lagde en anelse sit hoved på skrå og smilte blidt og mildt til ham og bed sig kort i læben og lod så langsomt sit blik glide hen mod Jasper igen med et mildt og varmt smil...
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 6:00:41 GMT -12
Jasper så pinligt ned i jorden.
"Øhh... Jo selvfølgelig... Undskyld Esme..."
Han så op igen med et lille smil og foldede hænderne på sit skød.
"Jeg... jeg er virkelig glad for at være her og alle her i familien er rigtig søde, men... jeg... jeg er altså blevet specielt glad for en speciel person..."
Han tog en pause og rødmede lidt, mens han lagde hånden på det sted hvor hans vedhæng var, mens han sukkede.
|
|
|
|
Post by Esme on Jun 1, 2009 6:09:34 GMT -12
Hun kiggede undrende på ham og smilte så "Det er sødt, må jeg gætte?" spurgte hun med et varmt smil og kiggede på ham og lagde en anelse sit hoved på skrå med et smil og rystede hurtigt på sit hoved af sig selv "Undskyld, bliv ved." sagde hun med et varmt smil og kiggede på ham med et mildt og varmt smil og strøg roligt sin hånd gennem sit hår og smilte varmt og mildt og kiggede kort mod huset, og vendte så blidt sit blik tilbage på Jasper og smilte mildt og lagde lidt undrende sit hoved på skrå, hun lyttede til alting han havde at sige.
Esme smilte roligt og bed sig lidt i læben og sad blot og smilte mildt og varmt til ham mens hun roligt lyttede
|
|
|
|
Post by Jasper on Jun 1, 2009 6:13:17 GMT -12
Jasper smilede og så Esme i øjnene
"J...ja det må du da godt..."
Han rødmede og hev lidt i nogle græsstrå, mens han rødmede.
"Er det virkelig så indlysende?"
Han var glad for at Esme ville lytte, men hvis alle vidste det, hvad vil de så ikke tænke om ham, det kunne være de blev sure på ham eller måske ikke gad tale med ham.
|
|
