Den Ensomme Skriver

[Jasper]

Jasper smilede og gik lidt videre indtil han kom til et lille vandløb, han satte sig ved kanten og stak fingrene i vandet, mens han lavt begyndte at synge.
"The echoes of my voice follow me down... The shadows I cast, follow me down... Deeper, I'm falling... into the arms of sorrow..."
han smilede stille og så på Esme med glade øjne.
"Det her er mit sted... her sidder jeg og tænker og skriver."

[Esme]

Esme smilte mildt og satte sig roligt ned ved siden af ham og lod blidt sin hånd stryge sig over vandet og smilte mildt "Det er et smukt sted..." sagde hun med et blidt smil og kiggede på ham og smilte mildt "Må jeg høre dig synge?" spurgte hun så med et mildt og varmt smil og lagde en anelse sit hoved på skrå "Din stemme lyder rigtig flot, jeg er sikker på at du synger fantastisk." sagde hun med et roligt smil og kiggede lidt rundt, det var virkelig smukt der.
Esme smilte mildt og lod roligt og varmt sit blik glide tilbage på Jasper igen..

[Jasper]

Jasper rødmede lidt og så pinligt berørt på Esme.
"Jeg synger ikke godt... men hvis du vil så vil jeg med glæde synge en sang, som tak fordi du vil høre på mig."
Han rømmede sig lidt og tog en dyb indånding før han stille begyndte at synge, mens han smilede til Esme.

[Esme]

Esme smilte varmt og lukkede roligt sine øjne og nød hans sangstemme og den smukke sang som han sang og hun åbnede roligt sine øjne og smilte varmt til ham, han sang virkelig smukt syntes Esme og hun smilte mildt og bed sig lidt i læben og vuggede sig lidt fra side til side mens hun lyttede til ham, hun kunne virkelig godt lide hans sangstemme, nu hvor hun tænkte over det, kunne hans sangstemme og Edwards klaver spillen være magisk sammen og Esme smilte blidt og mildt og kiggede roligt på ham.

[Jasper]

Jasper smilede og bukkede høfligt for Esme, da han var færdig.
"Hvis jeg skulle synge for nogle resten af livet, ville det være Alice og dig..."
Han sukkede svagt og satte sig ned ved siden af Esme med et lille smil og tegnede cirkler i jorden.
"Esme... Jeg er virkelig glad for at du gider høre på mig og gå med mig... Du er næsten ligeså dejlig som Alice og jeg er stolt over at kunne have dig som mor..."
Han så lidt pinligt ned i jorden og turde ikke rigtig se på hende, da han var blevet genert over det han lige havde sagt.

[Esme]

Esme smilte mildt og klappede i hænderene "Det var smukt Jasper" sagde hun med et varmt smil .
Hans ord fik hendes øjne til at blive blanke og hun kiggede på ham og så bredte et mildt smil om hendes læber og hun lagde blidt sine arme om ham og krammede ham blidt indtil sig "Jeg er stolt, og glad for at have dig som min søn..." sagde hun blidt og bed sig kort i læben "mange tak Jasper, du.. er en fantastisk søn.." sagde hun blidt , hendes øjne var stadig blanke , dog blide og varme.

[Jasper]

Jasper grinede lidt og rødmede, men han gengældte stadig krammet og lagde sit hoved mod hendes skulder.
"Jeg er glad for at jeg kom herind i den her familie..."
Han satte sig lidt tilbage og smilede glad til Esme, han kløede sig forsigtigt i nakken og grinede en smule nervøs.
"Jeg må hellere holde op med at sige så mange søde ting, ellers tror folk også bare jeg er forelsket i dig..."
Han grinede igen og så ned i jorden, mens han tegnede videre.

[Esme]

Esme smilte varmt og rodede kort op i hans hår "Jeg er glad for at du kom Jasper." sagde hunmed et varmt smil og lo kort "Aahhh, tror nu ikke at personer vil tro noget , det er jo ikke rigtigt, og personer kan sagtens føle hvis det er rigtigt." sagde hun med et varmt smil og kiggede på ham og lagde sig rolit ned og kiggede roligt op i himlen med et blidt smil og bed sig kort i læben og kiggede kort hen mod ham og kiggede så roligt op i himlen igen og smilte mildt og bed sig i læben og lukkede roligt sine øjne og smilte blidt og mildt og bed sig lidt i læben og nynnede roligt..

[Jasper]

Jasper lo højt, da hun roddede i hans hår og han lod sig falde ned på jorden.
"Jeg kan alligevel ikke få Alice ud af mit hoved, selv nu tænker jeg på hendes grin og hendes smil..."
han tænkte på de gange hun var kommet og havde kysset ham på kinden mens han havde siddet og skrevet og hun så smilede til ham med sit fantastiske smil. Hans tanker blev brudt, da han hørte Esme nynne, stille lyttede han efter melodien og lagde hovedet på skrå. langsomt nynnede han med og smilede mens han lagde sig ved siden af hende med hænderne bag hovedet.

[Esme]

Hun smilte blidt og mildt "Jeg forstår dig Jasper.. det er jo hvad kærligheden gør.." sagde hun med et blidt smil.
Esme nynnede blidt videre og smilte varmt da han også begyndte at nynne med hende og hun smilte varmt og nynnede blidt videre og kiggede på ham med et varmt smil, hun vidste hvordan det var at være forelsket, hun følte stadig sommerfugle i maven når hun var med Carlisle, det var fantastisk.

[Jasper]

Jasper begyndte at grine og gemte ansigtet i hænderne.
"Vi er virkelig pladder-romantiske er vi ikke... mor?"
Han blev lidt overrasket over at have kaldt Esme for mor, men sjovt nok lød dig virkelig bekendt og dejligt .
"Jeg må snakke mere med dig i fremtiden..."

[Esme]

Hun lo kort og smilte glad da han kaldte hende for mor "Jo, det er vi, søn." sagde hun med et blidt smil og kiggede på ham og smilte mildt "Vi har godt med tid til det søn, vi skal hele familien til at snakke mere med hinanden, lærer hinanden helt at kende." sagde hun med et varmt smil og kiggede på ham og lagde sig lidt på siden "Hvad mere kan du lide at gøre i din fritid?" spurgte hun så med et varmt og mildt smil og lagde en anelse sit hoved på skrå og smilte varmt til ham..

[Jasper]

Jasper vendte sig mod Esme og smilede glad, mens han tænkte sig om.
"Jeg er meget simpel... Hvis jeg ikke sidder og skriver, så hører jeg musik og synger. Men jeg elsker at se film, specielt gyserfilm og komedier."
Han så ned i jorden og grinede lidt.
"Det er underligt at have været med fra starten af, jeg var en håbefuld 20-årig både, da 'Wolfman' kom i 1940'erne og så da 'Night of the Living Dead' havde præmiere i 1968. Det er faktisk utroligt hvad vi har set. Hvad vi har oplevet... også med andet end film. Jeg har oplevet 2 verdenskrige, Vietnam og..."
Han stoppede og grinede lidt.
"Jeg kom vist ind på et sidespor der..."

[Esme]

Hun smilte varmt "Det forstår jeg godt kære Jasper" lo hun og smilte mildt og kiggede på ham med et varmt smil og sukkede kort dybt "hmm.... her er så roligt..." sagde hun med et mildt smil "Så langt fra alle vaskemidler" lo hun og smilte roligt og rystede kort mildt på sit hoved af sig selv og smilte varmt og begyndte roligt at nynne igen og hun lukkede stille sine øjne med et mildt og varmt smil og bed sig lidt i læben og lagde stille sin arm om sine øjne og smilte varmt og mildt...

[Jasper]

Jasper smilede glad til Esme og nikkede svagt.
"Hvis du har lyst må du gerne komme herud... Jeg er virkelig glad for det her sted, her råber folk ikke eller larmer."
han sukkede lidt og smilede, mens han så sig lidt om.
"Hvad skal vi lave nu?"